(Foto: Miracle Film)
I John Currans "Tracks" spiller Mia Wasikowska rollen som Robyn Davidson. Filmen omhandler Davidsons imponerende bedrift, hvor hun i 1977 gik næsten 3000 km. gennem Vestaustraliens ørken til Det Indiske Ocean; kun ledsaget af sin hund Diggity og 4 kameler.
På et rejseeventyr søger den rejsende en spændende og usædvanlig oplevelse, mens en spirituel rejse er en, hvor den rejsende ønsker at opnå en dybere selvindsigt. Resultatet af begge slags rejser bliver en grundlæggende ændring i den rejsendes personlighed og følelsesmæssige tilstand. Tracks afspejler både det eventyrlige og det spirituelle i sin beretning af den sande historie om Robyn Davidsons personlige dannelsesrejse, hvor hun i 1977 krydsede 2700 kilometer vestaustralsk tørkeramt og goldt landskab for at overvinde en eksistentiel krise.
Med sin trofaste ven, hunden Diggity, og fire kameler til at bære sit grej, tager Davidson afsted med en klar hensigt om at gennemføre en risikabel tur, der skal få hende til at opleve nomadelivet på egen hud, styrke hendes forhold til dyr og naturen og muligvis finde indre ro.
Mia Wasikowska spiller (som altid) charmerende og ufejlbarligt sin rolle som den unge Davidson - en person, der er desperat efter at stå over for en mere rå og ren verden, hvor hun ikke skal forholde sig til andre mennesker eller leve efter samfundets pres og konventioner. Adam Driver er charmerende kejtet som National Geographic-fotografen Rick Smolan, der sporadisk følger Davidsons rejse som led i et sponsorat, Davidson mod sin vilje var nødt til at søge for at kunne påbegynde sin rejse. Forholdet mellem de to udvikler sig til et stærkt venskab, idet det går op for hende, hvor ensom hun er.
Tracks er en af de biografoplevelser, hvor ens sanser og følelser bliver stimuleret fra start til slut. Mandy Walkers billeder inviterer os på smukke naturoplevelser, hvor panoramabilleder af landskaber viser os skønheden i den efterhånden lille procentdel af jorden, som mennesket endnu ikke har ødelagt. Det bliver så indtagende, at man ville ønske, man bare selv kunne give slip på alt og forsvinde for at være en del af de rå og vilde, men samtidigt idylliske omgivelser. Og da Davidson bader i Det Indiske Ocean, sanses det på egen krop; man kan mærke lettelsen ved opnåelsen.
John Curran har på den måde overført Robyn Davidsons internationale bestseller af en selvbiografi til lærredet med upåklageligt håndværk og stor, følsom visuel fortællestil. Curran gør også klogt i gradvist at indføre en række flashbacks gennem filmen til at fange ånden af den eventyrlystne Davidson og hendes indre lidelse. Derudover er det både givende og indtagende for filmen, at ægte aboriginere medvirker i den (især Mr. Eddie er en charmerende karakter, som Davidson møder på sin færd).
Følelsesmæssigt er filmen stor, men fortællermæssigt sætter den aldrig rigtig noget på spil for Davidson, hvorimod bogen mere udførligt beskriver hendes dramatiske oplevelser i naturen. Undertegnede kan godt savne mere dramatik, men samtidigt gør det ikke spor, at værket holder sig til den mere poetiske linje.
Soundtracket af Garth Stevenson er forbløffende, og sammen med billederne er man på en fængslende sanselig tour de force, hvor Tracks på trods af at halte lidt i forhold til spænding uden tvivl er en film, der skal ses og høres og ikke mindst føles.
Tracks
Se spilletider
Se filminfo
