|
|
(Foto: UIP)
Drengerøvs-ensemble af afdankede actionstjerner er 80'er-action, når det er værst - 30 år for sent.
Nostalgi er en underlig størrelse. Fordums pinligheder og dårlig smag ophøjes til søde minder; uigennemtænkte handlinger reduceres til skæve smil. De moralske tømmermænd er blevet til den gode historie, der til stor morskab fortælles til fester. The Expendables 3 derimod, er den dér virkeligt pinlige joke. Dén helt uden situationsfornemmelse, på tværs af tid og sted. Ingen grinede af den dengang, ingen griner af den 30 år senere. Uanset hvor mange gange den fortælles. Men af en eller anden ubegribelig årsag fortælles den igen, og igen. Og igen.
Barney Ross (Sylvester Stallone) og hans hold af elitesoldater er på tophemmelig mission. De skal eliminere en våbenhandler, der er ved at afsætte nogle mega farlige våben til en østeuropæisk terrorist med storhedsvanvid. Våbenhandleren er dog en helt anden. Det viser sig, at det er massemorderen Conrad Stonebanks (Mel Gibson), Ross' forhenværende ven og krigsfælle, som skulle have været dræbt af Ross selv for flere år tilbage. Stonebanks sårer en af Ross' mænd dødeligt, og missionen fejler. CIA-agenten Max Drummer (Harrison Ford) kræver, at Stonebanks opspores i en fart. Ross står derfor nu i et dilemma. Skal han trække på sine gamle venner i The Expendables-gruppen og risikere at miste flere af dem i krig? Eller skal han samle et nyt, yngre hold for at besejre Stonebanks en gang og for alle?
Tredje gang er ikke lykkens gang med Sly Stallones 80'er action-renæssance. Ikke at der er noget i vejen med hverken 80'er action eller Stallone, som sådan. Logikken bag The Expendables-filmene er, at det er tilladt at de er dårlige, fordi de er 80'er action kitschede. Det kan imidlertid gøres på mange måder, som eksempelvis med Tarantino og Rodrigues' Grindhouse exploitation-eksperimenter, hvor det til dels lykkes med Grindhouse-filmene at være underholdende og have den fornødne selvironiske distance, fejler The Expendables 3.
For en god actionfilm er det naturligvis et absolut minimumskrav, at den skal være underholdende. Velfungerende actionfilm har en nøje udtænkt spændingskurve. The Expendables 3 har ganske vist aldrende filmstjerner, der lever på deres renommé, store pistoler og eksplosioner. Men intet binder elementerne sammen, hvilket normalt et plot eller en historie gør. Historien er der skam, men ikke for at give galskaben mening. Filmens indre logik og fortællermæssige fremdrift er ikke eksisterende, vores helte bliver aldrig rigtigt udfordret, actionsekvenserne er dvaske og i bedste fald enerverende. Det er for så vidt lige meget, hvilken filmstjerne der skyder tyve skurke på fem sekunder, uden selv at få skyggen af en rift, hvis ikke det er underholdende eksekveret. Og det bliver det aldrig rigtigt.
Undervejs i filmen er der naturligvis en masse referencer til de medvirkendes baggrund. Wesley Snipes får kommenteret indirekte på sin skattesag, og der er et par dialoger, der bringer tankerne hen på Demolition Man. Antonio Banderas opfører sig som Den Bestøvlede Kat, som han lægger stemme til i Shrek-filmene, Mel Gibson er i rollen som Stonebanks tidligere australsk elitesoldat, hvilket er en reference til en af Gibsons tidligere roller i Attack Force Z. Referencerne fremstår dog ligegyldige, når rammerne er så utroligt tomme. The Expendables 3 er gentagelse ovenpå gentagelse af de to andre film. En sær tomgang, hvor målet er at drukne en komplet intetsigende film i geværild.
The Expendables 3
Se spilletider
Se filminfo
