Flere nyheder

 
Diverse
Overnat i Knuthenborg Safaripark

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Overnat i Knuthenborg Safaripark
Tir. 19. aug. 2014
kilde: KultuNaut

Udnyt en sjælden mulighed og overnat blandt dyrene i safariparken, når Knuthenborg Safari Triatlon og Ribena afholder stafet for hele familien.

Normalt forlader sidste bil Knuthenborg Safaripark kl. 18.00, hvor dyrene skal have fri. Men nu er der mulighed for at tilbringe hele natten inden for parkens mure. Lørdag den 6. september løber Knuthenborg Stafetten - sponseret af Ribena - af stablen. For at være med i stafetten skal du hive fat i tre af dine kollegaer eller din bedre halvdel og et par børn. I skal nemlig stille et hold på fire personer, og hver især løbe 2,5 km. Efter stafetten er der lagt op til lejrstemning for alle deltagere - både stafet- og triatlon-deltagere - kan nemlig tage et telt under armen og overnatte i Knuthenborg Safaripark - ganske gratis.

Løb om kap med dyrene
Før stafetten skydes i gang lørdag kl. 16.00 er alle deltagere velkomne til at tage på safari i Knuthenborg Safaripark, dette fra kl. 10.00. Når stafetten er i gang står Knuthenborg Safari Triatlon og Ribena klar med en masse aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Man kan for eksempel løbe om kap med dyrene på en bane, der måler ens præstation i forhold til dyrenes evne til at løbe, og man kan lave sin helt egen specielle t-shirt med dyremotiver. Bagefter kan man slukke tørsten i saftevand i lange baner.

Triatlon for de modige
Hvis du, din kollega eller din søster er rigtig seje, så kan I melde jer til enten tiger-triatlon (750 m svømning/20 km cykling/5 km løb) eller ulve-triatlon (1500 m svømning/40 km cykling/10 km løb) om søndagen. Der er også mulighed for at gennemføre begge triatlon-distancer som stafet med op til tre deltagere. Du skal være klar på lidt af hvert, for ruten byder på udfordringer som kameler og lamaer. Hvis du ikke selv deltager, så kan du stå på kajkanten og følge triatleterne på nærmeste hold, når de kaster sig i Bandholm Havn.

Læs mere og tilmeld dig på: www.knuthenborgsafaritriatlon.dk

Kan opleves fra lørdag 6. september klokken 10 i:

Knuthenborg Safaripark
Knuthenborg Allé
4930 Maribo

Du finder også Knuthenborg Safari Triatlon på Facebook