Flere nyheder

 
Film
Boyhood - en tidskapsel

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Boyhood - en tidskapsel
Tor. 4. sep. 2014


(Foto: UIP)

Instruktøren Richard Linklater begyndte i 2002 optagelserne til "Boyhood". Filmen følger en dreng og hans familie i en periode på 12 år. Den 6-årige Ellar Coltrane fik rollen som den 6-årige Mason. Instruktøren valgte sin egen datter Lorelei Linklater til at spille Masons storesøster, og til rollerne som børnenes forældre Olivia og Mason Sr blev skuespillerne Patricia Arquette og Ethan Hawke udvalgt. Det unikke for alle skuespillerne var, at de alle skrev under på en 12-årig filmkontrakt, hvor de hvert år skulle filme nogle dage. Resultatet er et unikt stykke filmhistorie, der er optaget på 39 dage fordelt på 12 år.

Boyhood er sat sammen af en række glimt af forskellige perioder i Masons liv. Det er, som om en række kortfilm er nøje sat sammen som en antologi over Mason og hans familieliv. Der er ikke tidsangivelser på de enkelte dele, så vores fornemmelse af tid får vi gennem dialogen, når der for eksempel tales om krigen i Irak, eller når moren Olivia læser Harry Potter-bøgerne højt. Vi ser tiden gå, ved at børnene bliver højere, og forældrene får flere rynker. Det er gennem blide overgange, vi lærer familien at kende. Nogle gange går der endda et stykke tid, inden man opdager, at Mason har fået en ny frisure, fordi vi "kender ham så godt".

Kigger man på, hvad der egentlig sker i de mange små scener i filmen, virker de en anelse banale. Mason og hans søster Samantha skændes ved morgenbordet. De leger i haven. De tager ud og bowler med deres weekend-far (Ethan Hawke). Men når alle disse øjebliksbilleder bliver trukket sammen som perler på en snor, ser vi, at det er tid, som Richard Linklater lykkes med at fange på film.

Tiden er det altoverskyggende element i fortællingen. Linklater lader Masons mor Olivia (Patricia Arquette) være den styrende faktor for, hvordan de omgivelser og vilkår, som Mason og Samantha vokser op i, er. Det er hende, der skaber fremdriften i fortællingen. Vi møder Olivia, som er sidst i 20‘erne og eneforsørger, da hendes eks-mand Mason Sr, børnenes far, ikke rigtig har mulighed for at hjælpe til. Olivia arbejder så hårdt hun kan for at kunne betale regningerne og sørge godt for sine to børn. Samtidig forsøger hun at balancere sit kærlighedsliv. Hun træffer alle sine valg med de bedste intentioner for sine børn og det familieliv, hun gerne vil give dem. Men hendes valg ender ikke altid som ønsket, hvilket gør at Mason og hans søster bliver præsenteret for en række af stedfædre og pap-søskende - og de pakker flyttekasser som professionelle flyttemænd, alt imens deres far kører Texas tynd for at besøge dem hver weekend.

Det er ikke nyt, at man ser børneskuespillere vokse op på skærmen. Utallige sitcoms som The Cosby Show og Malcolm in the Middle og spillefilm som Harry Potter viser os dette. Vi kender konceptet fra den danske dokumentarserie Årgang 0, som følger fire danske børn født i 2000 til de fylder 18 år. Det, som gør at Boyhood adskiller sig, er, at de 12 år er komprimeret til 165 minutter. Filmen viser os, hvor flygtigt vores liv er, mens vi ser den anden vej, eller mens vi venter på, at livet skal begynde frem for at leve det nu og her.

Boyhood er bestemt ikke den bedste film, jeg har set, men den har noget magisk over sig. Den er ikke blot et nostalgisk vindue til minderne, fra da jeg selv var barn. Nej, magien ligger i filmens dramaturgi og universelle historie. Dramaturgisk set havde karakterne fået mere at arbejde med, om instruktøren havde ladet Masons historie været spundet omkring de mange politiske begivenheder, som USA har befundet sig midt i i denne periode, såsom 11. september, krigen i Irak eller præsidentkampagnen mellem Obama og McCain. I stedet er det de "små" ting i hverdagen, det som er tæt på Mason, der bliver fokuseret på - hvordan han udvikler sig. Det er netop de ting, man husker, når man selv kigger tilbage på den del af ens liv.

Boyhood er en universel film og ikke blot er en "coming-of-age-fortælling". Den er også en fortælling om søskendeforhold, en fortælling om skilsmissefarens rolle i sine børns liv, en fortælling om, hvad der sker, når man som forældre skal give slip på sine børn, når de flyver fra reden. Boyhood er kort sagt en tidskapsel, der viser en flot fortælling om livet set i glimt.

Boyhood
Se spilletider
Se filminfo