Flere nyheder

 
Litteratur
7/11

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
7/11
Man. 8. sep. 2014

Caspar Erics debut "7/11" er poesi af uhøjtidelig skuffe. Det er digte om kærlighedens forvirrende rollespil. Fulde af vrede, humor og alvor. Sproget er ligefremt, men krydret med heftige tankeassociationer og talrige referencer til youtube og popmusik.

Digtene i 7/11 kan læses hver for sig, men fremstår til sammen som en hel lille novelle. Der er et "jeg" og et "du", der har brudt med hinanden. Jeg'et - en 27-årig københavnsk mand - forsøger at komme videre. Eller i det mindste virke som om, han er kommet videre. Selv om det tilsyneladende er ham, der bryder med hende, pumper teksten af vrede, sårethed og længsel. Men ikke bare længslen efter den mistede pige, også længslen efter at komme frem til en generel ægthed: "performative ærlighed/ som jeg aldrig kommer ud af / uanset hvor radikal jeg forsøger at være / i facebookopdateringer osv." I stedet for at opbygge sig selv radikalt på FB, kan han skrive poesi, og det gør han. Men hver eneste lille verslinje er selvfølgelig i sig selv en forbandet performance, uanset hvor radikal han forsøger at være. Dog er det ærligere og renere. Midt i al den ultra selvbevidste kredsen om egne og andres op-og nedbygninger af identiteter, findes et temmelig nøgent jeg, som ikke har noget højere ønske end at skrive sig ud af tidens identitetskonkurrence.

"forsøger at føle en nærhed igen / som jeg kan skrive frem i en e-mail fx / og så gemme den følelse / i en kladde til senere / som noget konkret i verden" - står der på side 87. Der er en længsel efter, at noget kunne være lige så ægte og uforstilt som tallene i bogens titel. Men det er der aldrig noget, der er, og det er denne uovervindelige afstand, der er på spil gennem hele bogen. Afstanden mellem et forsøg på at føle og selve følelsen; afstanden mellem sjælen og kroppen; afstanden mellem den flydende suppedas og det faste punkt; afstanden mellem "jeg" og "du". Klassiske poetiske anslag, nærmest romantiske længsler, men punkteret af en moderne materialisme og en forstyrrende bevidsthed om det sublimes uopnåelighed.

Flere steder udtrykkes der mistro til kunsten, og det er én af mange spændende spændinger i Caspar Erics bog. På den ene side er det tydeligt, at poesien ikke må blive for pæn og højtidelig. Siderne er f.eks. fulde af babybites fra 7-Eleven, Rihanna og lagener plettede af shawarma og sæd. Teksten, eller kunsten, må ikke gøre det, der er, til noget andet: "det har ikke noget med kunstnerisk frihed at gøre / jeg er ligeglad / med kunstnerisk frihed / jeg har en konkret krop / og den sidder lige her / og græder fx." På den anden side gør versene selvfølgelig hele tiden virkeligheden til noget andet, hvilket næsten bliver understreget, når det netop citerede sted fortsætter "her græder den konkrete krop". Som om gentagelsen af kroppen og gråden netop dementerer forsøget på umiddelbarhed og understreger, at det er kunst, vi har med at gøre. Og trods alle kneb for at bruge kunsten til at skrive sig ud af det kunstige og ind i ærligheden, så er og bliver 7/11 kunst. Det er morsom, tankevækkende og ind i mellem bevidsthedssvimlende poesi om at finde sig selv i kraft og på trods af alle sociale medier.

Køb bogen på saxo.com

Caspar Eric: 7/11
Gyldendal, 120 sider
ISBN: 9788702160277