|
|
(Foto: UIP)
I "Star Wars"-filmene blev vi præsenteret for de små kutteklædte klunsere og mekanik-glade Jawaer. I "Fragglerne" havde vi Duserne, som byggede på livet løs - men ofte måtte sige farvel til en konstruktion til en sulten Fraggel. Nu får vi så Æsketroldene. Ligesom deres to forgængere er de nogle meget sky og nervøse væsner, der elsker at bygge steampunk-maskiner. Alt mens de pludrer af sted på et sprog, som ingen forstår.
Det er de amerikanske stop-motion Laika Studios, som har produceret Æsketroldene. Laika Studios har tidligere lavet filmen Coraline (2009), der var helt fantastisk, både fortællemæssigt og teknisk set. Laika Studios har denne gang baseret deres film på bogserien Here Be Monsters af Alan Snow. Filmen udkommer både i 2D og 3D, hvilket er helt skudt ved siden af, da historien ikke indeholder scener, som skulle gøre at 3D ville give dem et ekstra pift. Filmen er et godt eksempel på, at 3D bliver brugt "bare fordi vi kan".
Vi får fortalt historien om den aften, hvor Æsketroldene stjal et spædbarn og slog faren ihjel, hvorefter de forsvandt under Ostebrobys gader, dybt ned i de gamle kloakker. Til et byrådsmøde, afholdt af de såkaldte Hvidhatte, bliver det bestemt, at alle Æsketrolde skal indfanges, så byens borgere kan føle sig trygge igen. Derfor indføres der spærretid efter mørkets frembrud. Borgmesteren Grev Pont-L'Evêque hyrer den modbydelige Arkibald Snapholm, lederen af de grusomme Rødhatte, som i nattens mulm og mørke kan gå på jagt efter de stakkels små Æsketrolde.
Historien viser hurtigt, at det lille spædbarn, en dreng selvfølgelig, ikke er blevet spist af Æsketroldene. Som en anden Mowgli fra Junglebogen er han blevet indlemmet i flokken og opdraget som en af deres egne. Æsketroldene er navngivet efter, hvad der har været i den æske, de bruger som tøj, så vi møder Sko, Fisk og Æg - som drengen bliver kaldt.
Æsketroldene ligger langt under den standard, som Laika Studios satte med deres debutfilm Coraline. Filmen er selvfølgelig helt fantastisk på selve produktionssiden; det bliver man mindet om under rulleteksterne, hvis man skulle have glemt, at stop-motion består af små figurer, som der bliver flyttet på utallige gange blot for at skabe små bevægelser. Det er et kæmpe projekt. Tusindvis af timer er gået på at skabe Æsketroldene.
Visuelt beholder Laika Studios den dystre stil fra Coraline, og det samme gælder for selve historien. Den bliver måske for uhyggelig for de små biografgængere. Narrativt halter Æsketroldene dog gevaldigt. Det samme gælder for de forskellige karakterer. Det er svært at involvere sig i dem.
Det er en rodet omgang; en slags brainstorm over Alan Snows bøger, men uden dybde i karakterbeskrivelserne. Hvad er Æsketroldene lige for nogen størrelser? Hvor er deres personlighed? Hvordan kan det være, at Æg kan tale som menneskene? Han var jo spæd, da han kom til Æsketroldene. Der er mange ting, som ikke giver mening.
Jagten på identitet, familie og normalitet, samt frygten for det ukendte, er åbenbart de tematikker, Laika Studios bliver tiltrukket af. Det er alle gode temaer at tage fat på. Men det kræver, at man skaber nogle karakterer, der har et ønske om eksempelvis at finde deres "rigtige" familie. Dette er noget, drengen Æg aldrig får udtrykt eller vist. I stedet fremsættes ønsket på hans vegne under et møde med den jævnaldrende pige Winnie. Det bærende tema er altså ikke udtrykt af Æg, men er noget en anden føler for ham.
Æsketroldene giver os ikke meget med hjem. Men når man tænker over det, så er det nok også svært at lade karakterer, som fungerer fint som sidekicks, blive det bærende element i en 97 minutter lang film. Det ville heller ikke være gået for Jawaerne eller Duserne. Slutteligt er der kun dette, som står tilbage for mig: Hvad skete der lige med slutscenen i filmen? Ja, nu er jeg en anelse forvirret ud fra et fortællermæssigt synspunkt. For er det et spin-off af King Kong, som bestiger Empire State Building, eller er det Tom Cruise fra Edge of Tomorrow (2014)? Hvad skete der lige der?
Æsketroldene
Se spilletider
Se filminfo
