|
|
Den russiske dramatiker og forfatter Ljudmila Petrusjevskaja skriver, så virkeligheden rasler. Forgreninger til genrer som eventyr og allegorier giver de små historier en intensitet og uforudsigelighed, der både betager og kalder smilet frem. Stakkels er de mennesker, der færdes i hendes univers, men alligevel får godheden og troen på livet så megen plads, at man ville ønske, bogen var hundrede gange så lang.
Ljudmila Petrusjevskaja (født 1938) er en forfatter, der skriver på sin helt egen måde. Hun har før fået iklædt sine tekster den danske sprogdragt, både i antologien Rævens smil (1983), med udgivelserne Det er nat (1993) og De lykkelige katte (2001). Alligevel er denne udgivelse, der rummer den Tjekhovske titel om et bebudet mord på et uskyldigt barn, noget ganske særligt. Her tænkes selvfølgelig på Anton Tjekhovs store novelle I dalen, hvor netop et uskyldigt barn må lade livet for en kvinde. Nuvel, sammenligningen med Tjekhov holder nu kun med titlen, for Petrusjevskaja er på alle måder særlig med sine små historier. Det er mere virkelighedens grotesker og eventyrlige univers, hun trækker veksler på. Og hun gør det godt.
Grundlæggende set er de 19 noveller ganske enige om en ting; beskrivelsen af et menneske i en grundlæggende absurd situation. Realistisk nok en virkelighed skabt af den måde, vi alle lever vores liv på i en stat - og så alligevel med den fandenivoldske russiske faktor, der kendetegner alle hendes historier.
Vi møder mennesker, der lever i et limbo mellem liv og død, og som håber på, at livet har noget bedre i vente. Den underskønne og meget patosfyldte fortælling "Den sorte frakke" giver netop livet tilbage til to kvinder, mødre og koner, der egentligt har taget deres liv, men hvis kærlighed til deres børn, bringer dem tilbage bedende om tilgivelse. Eller den saglige historie, der kort og godt hedder "En far", og som netop omhandler en far, der leder efter sine børn. Han ved ikke, hvordan de ser ud, eller hvor de er, han leder bare. En gammel kone angiver ham en station langt pokker i vold, og her møder han både et barn og en kvinde. Alle søgende efter noget, de mangler - en familie. Smukt og rørende. Eller novellen "Huset med springvandet", hvor en desperat fader forsøger at få sin døde datter genoplivet, hvilket kaster både ham og datteren ud i en gråzone mellem liv og død.
Hurra for at Petrusjevskaja er kommet i en dansk oversættelse, der er så gedigen god som den, oversætter Trine Søndergaard leverer. Og hurra for Forlaget Vandkunsten, der stadig udgiver russisk litteratur.
Ljudmila Petrusjevskaja: Der var engang en kvinde, der ville slå sin nabos baby ihjel Oversat af Trine Søndergaard
Forlaget Vandkunsten, 215 sider
ISBN: 978-87-7695-190-0
