Flere nyheder

 
Teater
Kameliadamen er ren poesi

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kameliadamen er ren poesi
Ons. 17. sep. 2014


(Foto: Costin Radu)

Forestillingen begynder som en scene i et skuespil (eller "Phantom of the Opera"), hvor Monsieur Duval og hans søn Armand Duval deltager på den grusomme dag, dødsboet efter Marguerite Gautier bliver bortauktioneret. Det bliver for meget for den følelsesladede unge Armand, og han besvimer af sorg. Armand fortæller sin far Monsieur Duval, hvordan det hele begyndte. Og til tonerne af Frédéric Chopins Klaverkoncert nr. 2 i f-mol og hele det kongelige corpse de ballet kan man læne sig tilbage i sædet og blot nyde de godt 3 timers ballet, som ligger foran en.

Armand Duval (Alban Lendorf) beskriver sit første møde med den berygtede kurtisane Marguerite Gautier (Susanne Grinder). De var begge til en opførelse af Manon Lescaut-balletten, og det var kærlighed ved første blik. Det er svært ikke at holde af, når der går meta i det - med balletten i balletten. Et gammelt trick fra den dramaturgiske håndbog. Marguerite lider af tuberkulose. For at mildne sygdommen drager hun til et landsted, som en af hendes mange tilbedere (en hertug) ejer. Her holder Marguerite hof for udvalgte venner, iblandt hvem er Armand. Hun insisterer på, at deres kærlighedsforhold skal holdes skjult, da hun ikke vil opgive den livsstil, som Hertugen (Mogens Boesen) giver hende. Det ender dog i et opgør mellem Marguerite og Hertugen, som tvinger hende til at vælge mellem ham og Armand. Her vælger hun (selvfølgelig) kærligheden.

Armands far, Monsieur Duval (Nikolaj Hübbe), opsøger Marguerite i hendes lejlighed i Paris for at få hende til at bryde forholdet med hans søn. Faren ser dette som en skamplet på familiens ære. Marguerite elsker Armand, men kan godt se, at hendes fortid er skadelig for ham. Da hun ikke har megen fremtid med sin fremskredne sygdom, vælger hun at stoppe forholdet med Armand. Armand bliver forsmået og slår hånden af Marguerite. Det er først efter hendes død, da han bliver overrakt Marguerites dagbog, at han finder ud af hendes store kærlighed til ham.
Kameliadamen er en sand handlingsballet med brug af hele følelsesregisteret, koreograferet dramatisk gennem en lang række af pas de deux'er.

Det er den tysk-amerikanske koreograf og danser John Neumeier, der har iscenesat Kameliadamen. Den blev første gang opført på Det Kongelige Teater i 2012. Neumeier er kendt for at tage fat på klassiske litterære værker, og han har tidligere samarbejdet med Den Kongelige Ballet i 2005, hvor han iscenesatte H.C. Andersens Den lille Havfrue på Operaen. Neumeier er en fremragende historiefortæller. Han får omsat tekst til ballettens formsprog, hvor hver enkelt følelse kommer til udtryk, selv gennem den mindste bevægelse.

Kostumerne er en catwalk værdig. Stilen er klassisk romantisk, med brug af et væld af stoffer og masser af tyl. Farvevalget er nøje tilpasset hver scenes stemning og udtryk. Den minimalistiske scenografi er af Jürgen Rose, med scenetæpper lavet af bobbinet med påmalede vægpaneler og tapet i en enkel stil. Scenografien fremhæver de mange flotte kostumer og giver god plads, til at danserne kan udfolde sig.

Kameliadamen er en teknisk flot ballet. Alle trin i den klassiske balletbog bliver brugt. Men man kunne ønske noget variation hos corpse de ballet. Der er dog rigtig mange formationer med vals, damerne bliver kastet over hovederne på herrerne, og sjældent er der så mange løft og spring. Heriblandt et flot grand jeté fremført af Jonathan Chmelensky.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en ballet med så meget følelse. Så meget indlevelse i karaktererne. Det bliver dog til tider for teatralsk med alle de dramatiske fald til jorden - hvad end det er udtryk for kærlighed, fortvivlelse eller andet.

Aftenens store stjerner var Susanne Grinder og Alban Lendorf i en pas de deux i scenen i Marguerites soveværelse. Susanne Grinder bevæger sig med elegance både kraftfuldt og fortabt i kærlighedens rus. Alban Lendorf har en fantastisk fornemmelse for glidende overgange i sine trin, og en sand skuespiller er bestemt gemt i ham. Han var indtagende, medlevende og håbløst forelsket, og det var gennem ham, at poesien flød.

Kameliadamen
Det Kgl. Teater, Gl. Scene
Se spilleplan