Flere nyheder

 
Film
Ny dansk horrorfilm

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Ny dansk horrorfilm
Ons. 1. okt. 2014
kilde: KultuNaut

Horrorfilmen "Encounters" kickstarter anden weekend af genrefilmfestivalen Blodig Weekend.

Genrefilmfestivalen Blodig Weekend er skudt i gang. Denne gang over to weekender i både København og Århus. Vanen tro bydes der på masser af gys, gru og sort komik. Hvor Cinemateket i København bød på en række titler første weekend, indtages Grand, CinemaxX København og CinemaxX Århus fra den 1. til 5. oktober.

Ugens første bidrag er verdenspremieren på Encounters - noget så sjældent som en dansk footage horrorfilm, i stil med The Blair Witch Project. Der er ikke frigivet meget information om filmen, hvilket gør det muligt at opleve et vaskeægte gysermysterium i reneste form.

Historien går på et uforklarligt fænomen, der allerede fra 1981 spredte sig fra Norge og henover Sverige, som et dansk filmhold i 2011 tog ud for at undersøge. Danskerne forsvandt sporløst. Hackergruppen Pandoras fik på uforklarlig vis fat på filmholdets materiale og udsendte det året efter på nettet - Encounters er resultatet.

Encounters vises den 1. oktober kl 21.00 i CinemaXX på Fisketorvet.

Besøg Blodig Weekends hjemmeside på www.blodigweekend.dk

Læs mere om filmen på www.encounters.dk