|
|
(Foto: SF Film)
Klimabevidst ungdomsfilm med blod på tanden går andre, og langt bedre, film alt for meget i bedene.
I takt med den stigende bevidsthed om globale klimaforandringer er der opstået flere popkulturelle mainstream repræsentationer. Climate fiction, eller cli-fi, er blevet en populær genrebetegnelse. Inden for filmmediet, som undergenre til katastrofefilmen, optræder den mere og mere i en række forskellige afskygninger. Og nu er cli-fi altså endelig kommet til Danmark i en ungdomsfilm, der ikke rigtigt tilføjer noget nyt. Faktisk er det mest iøjnefaldende ved Dannys Dommedag, hvor meget en lang række andre film plankes så kalkuleret og uden omsvøb, uden at der kommer noget bedre ud af anstrengelserne.
Danny har en skidt dag. Den konfliktsky, og absolut ikke særligt modige, teenager er igen i dag blevet trynet af de hårde drenge i gymnasiet, som i øvrigt også tæver lillebroren, uden at Danny tør at forsvare ham. Danny er forelsket i klassens sild, men han tør ikke tage initiativ. Og ja, så er der hedebølge som aldrig før. Bedre bliver det ikke, da nabolaget pludselig invaderes af ukendte, menneskeædende væsener, og Danny skal kæmpe for sit liv. Det er i sandhed en skidt dag for kære Danny.
Ikke nok med at referencerne til andre film står i kø, samt at gys og monsterdesign er som plukket direkte ud af H.P. Lovecrafts Skygger over Innsmouth, opstår der flere paradokser i narrativen. Den stramt fortalte historie vil nemlig alt for meget uden at give sig ordentlig tid til hver sidehistorie. Og det til trods for at historiens opbygning, og den tematiske struktur, sikkert er taget ud af en forfatterhåndbog for begyndere.
Som helt klassisk coming-of-age er Dannys Dommedag som ungdomsfilm er flest. Katastrofen tvinger Danny til at træffe alle de nødvendige beslutninger i overgangen fra barn til voksen, der er påkrævet for at overleve. Han befinder sig i en ny verden, hvor det ikke er muligt at se til fra sidelinjen mens dagligdagens trummerum bliver vendt på hovedet af klimaforandringernes konsekvenser, altså her symboliseret i dødsensfarlige monstre, der trænger ind i tryghedens vugge; barndomshjemmet. Desværre bliver de gode hensigter og samtidskommentarer druknet i billige tricks, spejlet i andre film. I visse sekvenser fungerer de nemme løsninger, men det er primært pga. kemien mellem de to brødre, eksemplarisk spillet af William Jøhnk Nielsen og Thomas Garvey.
Dannys Dommedag er et friskt forsøg på at sammenfatte cli-fi, ungdomsfilm og gys. Balancen mellem originale idéer og lån fra andre film er ikke til stede, mens filmens egentlige svaghed er, at den vil alt for meget uden at gå i dybden. Derfor ender katastrofen ikke som en dommedag, men som badeferie med dårligt vejr, der slutter efter kort tid og afløses af hverdagens ubekymrede gang.
Dannys dommedag
Se spilletider
Se filminfo
