|
|
Danmarks eneste genrefilmfestival bød på masser af gode hensigter, vellykkede arrangementer og et småskuffende udvalg af gyserfilm.
For 3. år i træk har Blodig Weekend været i gang, denne gang over to weekender i både København og Århus. Interessen er bestemt blevet større, ligesom mediedækningen og publikumstilslutningen er det. Gode særarrangementer, bl.a. med besøg fra Troma-grundlæggeren Lloyd Kaufmann, Ruggero "Cannibal Holocaust" Deodato og danske bidrag med Encounters og The Devil's Hand. Ikke at de sidstnævnte var synderligt gode film, men det er altid interessant med lokale bidrag. Desværre blev der givet lidt for meget plads til en række kommende Another World Entertainment-udgivelser frem for at kigge mere bredt. Måske et oplagt 40 års jubilæum for Motorsavsmassakren, eller Annabelle, opfølgeren til den succesfulde The Conjuring, ville have givet mere blod på tanden.
Balancen mellem kommercielle bidrag, filmhistoriske retrospektiver og smalle titler er naturligvis vanskelig med den nuværende form og størrelse, og derfor kan Blodig Weekend ikke sammenlignes med de helt store københavnske filmfestivaler som CPH:PIX og CPH:DOX. Dog er dette overvejende blevet vendt til noget positivt. Det, der har fungeret rigtigt godt, har været den intime stemning og præsentationsform. Ansigtet udadtil, Blodig Weekends presseansvarlig Elias Eliot, har fungeret som en eminent vært ved præsentationen af flere film og ved åbne interviews med besøgende instruktører. Collector's Market, et marked for gyserfans med en række spændende film og andre sager for gyserfans, underbyggede det imødekommende islæt.
Kvaliteten af selve filmene var dog temmelig svingende. De danske bidrag var absolut værst. The Devil's Hand er en helt igennem forfærdelig Hollywood lavbudgets teen-slasher, der forsøger at sælge sig selv mere på navnet, som er ændret et par gange, end på kvaliteten, som er lagt helt i hænderne på producenten. Instruktør Christian E. Christiansen, der tidligere har haft stor succes med chick flick'en The Room Mate, fortalte meget ærligt og sympatisk om produktionsprocessen og lød umiddelbart heller ikke som en mand, der tager sig synderligt meget af kritiske anmeldelser, hvilket nok er meget heldigt i dette henseende. Encounters er en found footage-gyser, i stil med The Blair Witch Project. Hvor filmen hverken var spændende eller uhyggelig, og mere end lånte lyd, musik og idéer fra velkendte film, lykkedes det via virkelig god kemi og humor at skabe et velfungerende persongalleri, og dermed en til dels troværdig autenticitet.
De humoristiske bidrag var der en hel del af, og absolut bedst her var gensynet med kultklassikeren The Toxic Avenger i en 35mm-udgave. Den er vanvittig og grænseoverskridende i enhver henseende, og trods de efterhånden mange år på bagen er den stadig ustyrlig morsom. What We Do in the Shadows er noget så eksotisk som en new zealandsk gyser-mockumentary over et kollektiv utilpassede vampyrer og deres problematiske hverdag. Selvom filmen er ganske hæderlig, bliver idéen i sig selv noget blodfattig efter en times tid, selvom der absolut er flere morsomme sekvenser. Wolf Cop, der startede som et crowdfunding-projekt og allerede nu har en opfølger på vej, var på samme niveau med en ekstremt plat humor som parodi på 80'er actionfilm. Ikke helt uventet var Sharknado 2: The Second One virkeligt ringe. Helt bevidst, naturligvis, som alle andre film, produktionsselskabet The Asylum står for. Hajer i tornadoer henover New York; dét er dumt - og tilsvarende morsomt - og giver samtidig naturkatastrofefilmgenren en tiltrængt parodi. Zombeavers - udskift dræberbævere med fisk i Piranha 3D, og du har samme fjollede historie. Blandt de mere seriøse og vellykkede titler var der et par udmærkede film. Den vellykkede Starry Eyes er en Faust-fortælling, hvor en håbefuld ung kvinde vil sælge sin sjæl for at blive stjerneskuespillerinde. Den er fortalt med surrealistisk og klaustrofobisk nerve, der balancerede fint mellem vanvid, paranoia og hysteri. Absolut årets bedste film af dem, jeg fik set.
The Quiet Ones er et kærkomment gensyn med det legendariske britiske gyserfilmstudie Hammer Films, som mest er kendt for et utal af Christopher Lee og Peter Cushing-gysere fra 60'erne og 70'erne. Som en klassisk stemningsfuld overnaturlig gyser er den ganske interessant, med gode skuespillerpræstationer, men måske ikke så uhyggelig som tilsigtet. Det lykkes til dels med vampyrgyseren Chimères fra Schweiz. Her følger vi en ung fotograf, der ved en uheldig blodtransfusion ender som ufrivillig vampyr med de åbenlyse problemer, det medfører. Tydeligvis en lavbudgetsfilm, som gør hvad den kan inden for rammerne. Altså bortset fra nogle virkeligt elendigt udførte actionsekvenser, der slår stemningen resolut i gulvet mod slutningen. The Anomaly, der som sci-fi film ikke rigtigt passende ind i en gyserfilmfestival som Blodig Weekend, var til gengæld virkelig skidt i forsøget på at forene eksistentielle tidsrejseparadokser med fladpandet computerspils-action.
Alt i alt var der langt mellem snapsene, hvis vi udelukkende skal se på filmene. Festivalens forbindelse til Another World Entertainment, og hjælp fra biograferne i Cinemateket, CinemaxX i både København og Århus, samt Grand Teatret, vidner om masser af goodwill til et tiltrængt arrangement som Blodig Weekend, hvilket på sigt kan gå hen og blive afgørende for, at den kan vokse som festival. Også selvom det indimellem føltes som en længerevarende kampagne for Another World Entertainment end en selvstændig filmfestival, men det er måske i høj grad et spørgsmål om økonomi. Under alle omstændigheder er der masser af gode takter, god stemning og gode erfaringer at tage med til næste år, hvor vi i København og Århus forhåbentlig kan nyde endnu mere interessante arrangementer og genrefilm.
Blodig Weekend 2014
foregik i weekenderne 25.-28. sept. & 2.-5. okt.
Læs mere om festivalen her
