Flere nyheder

 
Litteratur
Homo Metropolis 2013-2014

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Homo Metropolis 2013-2014
Fre. 31. okt. 2014

En ny samling af Nikoline Werdelins striber fra Politikken 2013-2014 fortæller om dagens samfund og dets mennesker med deres laster og brister. En bittersød og hjerteskærende samling af tegneserier om mennesker.

Det er ikke den søde elskelige "Laura & Nugga", vi får at se i denne tegneserie fra Nikoline Werdelin. Det er fire forskellige nutidige danske familier, hvis skæbner alle er tragiske og sørgelige. Der er ikke de store opløftende elementer at hente i denne udgave.

Der er de tre små forsømte søskende med en voldelig, alkoholiseret stedfar og en mor, der har givet helt op og bare skal have sine piller. Den største pige Julie kæmper en håbløs kamp for at holde sammen på sig selv og hjemmet inden skole-hjem-samtalen. Men det kan man ikke, når man kun er en lille pige, og så er man næsten dømt til selv at knække.

Der er Hans-Morten, der lige er gået på pension, og som kæmper for at finde ud af sit nye liv. Kan man være pensionist uden at hænge på børnebørnene, som man måske er allergisk overfor?

Der er seniormedarbejderen Hørdis, hvis skrækkelige mand lige er gået på efterløn, der får muligheden for at komme op ad karrierestigen, men hvor stress, intriger og maskerader gør kampen håbløs. Her er ingen opbakning hjemmefra, og der er koldt på toppen.

Der er Marco og Sara, der kæmper med deres forhold og utroskab og deres to små drenge, der lider under den splittede familie.

Måske et meget nutidigt billede af splittede og dysfunktionelle familier i dagens Danmark, men det er langt fra opløftende og lune stemninger, der skabes. 4 stjerner til et kynisk billede af Danmark i dag.

Køb bogen på saxo.com

Nikoline Werdelin: Homo Metropolis 2013-2014
Rosinante, 154 sider
ISBN: 9788763836463