Flere nyheder

 
Film
Engelsk kærlighed når den er bedst

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Engelsk kærlighed når den er bedst
Tor. 30. okt. 2014


(Foto: SF-film)

Hvis du også har brug for noget varme i efterårets kolde dage, er "Love, Rosie" en af de mest lunefulde i landets biografer i øjeblikket. Livet går ikke altid som planlagt - er et af filmens vigtigste plot, efterfulgt af en masse kærlighed og engelsk humor.

Man har selvfølgelig set det før. De to bedste venner af modsat køn, naboer, og har kendt hinanden, siden de var fem. Det lugter langt væk af en forudsigelig kærlighedsfilm. Det er det måske også for nogen, men er man til romantiske komedier, bliver man bestemt ikke skuffet over filmen Love, Rosie.

Rosie (Lily Collins) og Alex (Sam Claflin) er vokset op sammen og ønsker begge at forlade deres lille, engelske flække for at studere videre i det store udland.
Trods deres løfte om at følges ad til skolens afslutningsfest, ender de begge med hver deres date til aftenen, og dét bliver starten på de første løse tråde i deres ellers så stærke bånd. Rosie, som er på date med skolens "hottie", ender med at blive gravid og må blive hjemme, mens hun ser sin bedste ven udleve deres fælles fremtidsplaner alene i udlandet. Alt er forandret, også deres forhold til hinanden.
Tiden går, og man følger vennernes liv glide længere og længere fra hinanden, mens man spændt sidder og håber på, at deres bånd kan repareres og ikke knækker for altid.

Filmen Love Rosie er baseret på romanen Hvor regnbuen ender af Cecelia Ahern, som også er forfatteren bag succesen PS. I Love You. Hun debuterede som meget ung forfatter og bruger meget af sig selv i sine hovedpersoners karakterer.
"Livet går ikke altid som planlagt" er filmens ene vigtige plot, men den har også en anden og lige så vigtig pointe med, som hovedpersonen Rosie siger her:
"Det at vælge den person, som vi vil dele resten af livet med, er en af de vigtigste Beslutninger, vi kommer til at tage. Nogensinde. Hvis vi vælger forkert, bliver livet gråt, og det er ikke sikkert, vi opdager det før mange år senere. Nogle gange opdager vi slet ikke, at det allerbedste i vores liv befinder sig lige foran os."

Vi går alle sammen og stresser over at møde "den rigtige", og når vi så har mødt én, kan vi komme i tvivl, om det nu også er "den rigtige" vi har mødt. Men hvorfor? Det er jo ikke forbudt at vælge forkert, bare se på skilsmisseraten. Konklusionen må være: stress noget mindre og føl noget mere. Lad det tage den tid det tager at finde "den rigtige", hvis du er bange for at vælge forkert.

Det er absolut en anbefalelsesværdig film. Den er både let og varm, humoristisk og alvorlig. En rigtig feel-good-smilet-er-stort-på-læben-film.

Love, Rosie
Se spilletider
Se filminfo