Flere nyheder

 
Teater
Ballettens seniorhold

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Ballettens seniorhold
Tir. 4. nov. 2014


(Foto: Signe Roderik)

Den Kongelige Ballet har tradition for, at mange dansere forbliver i kompagniet ud over den officielle pensionsalder. Det har det eksperimenterende inhouse-kompagni Corpus, ledet af Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis, benyttet sig af i forestillingen "247 år i trikot", hvor fem af kompagniets dansere, der har i alt 247 år på deres veltrænede bag, øser af et livs erfaring i værkerne "Petit Voyage" og "Re-collect".

Forestillingens soloværk Petit Voyage bliver danset af Lis Jeppesen og er skabt af Anne Marie Vessel Schlüter med musik af Kim Helweg, der også spiller til. Værket er inspireret af Finn Methlings monolog Rejsen til de grønne skygger fra 1952. Vi følger en kvinde fra fostertilstand til død. Scenen er nøgen med undtagelse af en bænk, der illuderer fødestue, barneseng med mere.

På bagscenen hænger en fotostat af et træ i skiftende årstider til understregning af livets gang.

Lis Jeppesen kan med et løft af et øjenbryn eller et blik, der flytter sig minimalt, signalere enhver menneskelig følelse fra barnlig glæde til den døendes fortvivlelse og kan illudere baby, hormonspækket teenager spændt op til lir og krumbøjet olding.

Hun er en sjælden kunstner, der sitrer af nærvær og engagement, og Kim Helwegs klavermusik med elektronisk lyd er både spændende og levende.

Forestillingens andet værk Re-collect præsenterer fire dansere i et helt hvidt rum med en træningsstang langs bagvæggen. De inviterer os ind i den aldrende dansers verden på en uhyre underholdende og tankevækkende måde. Hvis man skal blive i gamet som danser, skal der trænes, trænes og atter trænes. Det er samme trummerum hver eneste dag. Der børstes tænder, puttes mascara på, laves bøjninger og smidighedsøvelser. Det ændrer sig ikke, og nogle gange falder de udmattede om eller går i kramper. Man må dog nok sige, at de fleste unge piger gerne ville holde sig og se ud som både Eva Kloborg, (der er fyldt 60) og Mette Bøtcher på 49. De er godt nok flotte.

Hver danser har valgt et tema for sig selv. Mette Bøtcher danser et uddrag af en af sin karrieres største soli fra Maurice Béjarts Bolero stående i spotlightet omkredset ikke af 32 mænd som i det oprindelige værk, men af sine tre kolleger, der puster cigaretrøg efter hende. Hun er stadig imponerende.

Eva Kloborg har en solo, hvor brudstykker af hendes yndlingspartier indgår, og der er blandt andet kærlige hilsner til Lady Capulet i Romeo og Julie.

Mogens Boesen har valgt at danse en pas de deux, men uden partner. Det er sjovt at se den tilbagerykkede mand lægge op til en dame, der ikke er der, og føre hende gennem rund- og springture.

Poul Erik Hesselkilde hylder balletten Petrusjka fra 1911 af Fokine. Dukken får liv og lader sig som den russiske folkesjæl ikke slå ihjel.

Staffan Valdemar Holm har i samarbejde med danserne sammensat løjerne, og de fire dansere danner et godt hold samtidig med, at de har hver deres solooptræden. Værket kan sagtens ses uden forkundskaber til dans, men det højner oplevelsen, hvis man fanger nogle af de hints, der dukker op, når for eksempel August Bournonvilles credo vises på bagvæggen, og lyset falder på busten af ham, mens han majestætisk betragter danserne.

Bente Lykke Møller, der er topaktuel som scenograf på Nikolaj Hübbes version af Sylfiden, har skabt den enkle hvide scenografi og de sorte kostumer.

Det er en sympatisk ide at give de erfarne dansere deres eget legerum, og når det er med så flittige og begavede mennesker, spiller alderen i øvrigt ingen rolle.

Forestillingen spiller til 9. november.

Petit Voyage
Ide, koreografi og iscenesættelse: Anne Marie Vessel Schlüter
Musik: Kim Helweg
Lysdesign: Anders Poll
Lyddesign: Andreas Wetterberg

Re-collect
Iscenesættelse: Staffan Valdemar Holm Koreografi: Staffan Valdemar Holm i samarbejde med danserne
Musik: forskellige komponister
Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller Lysdesign: Anders Poll

247 år i trikot
Det Kgl. Teater, Skuespilhusets lille scene
Se spilleplan