Flere nyheder

 
Teater
Umælende kræ

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Umælende kræ
Man. 10. nov. 2014


(Foto: Morten Fauerby)

Svalegangen har opsat forestillingen "Umælende kræ", som spilles af Von Baden. Plakaten til forestillingen viser tre unge landmandstyper klædt ud som dyr i smukke omgivelser. Der er dog intet smukt over forestillingen, som er en grotesk fortælling om menneskets iboende ondskab og den tynde fernis mellem respektabilitet og dyrisk opførsel.

Forestillingen var oprindeligt en sidehistorie i romanen Den danske borgerkrig 2018-24 af forfatteren Kaspar Colling Nielsen. Det er lykkedes Von Baden at overtale forfatteren til at omskrive sidehistorien til en teaterforestilling. Omskrivningen er blevet til den mest vanvittige, groteske og sorte forestilling, hvor menneskers idealer og tanker om et lykkeligt liv krakelerer under presset fra kreditorer og den ondskab, der lurer i alle mennesker lige under den polerede overflade. "Politisk ukorrekt" er ikke en beskrivelse, der dækker denne forestilling godt nok. Det er tankevækkende, hvor lidt der skal til for at gøre mennesker til dyr eller gøre dyr menneskelige.

Ved forestillingens begyndelse kommer en mand ind i teatersalen under meget larm og rabalder. Først tænker man, at de lyde han laver skal forestille, at han kører en form for motorkøretøj. Lidt efter lyder han slet ikke menneskelig længere. Efter en masse støj og problemer med at komme op på scenen med sin rollator, hænger manden sig, og hovedpersonen John, spillet af Anders Brink Madsen, står nu til at arve gården. John har kun dårlige minder fra gården og kæmper med næb og kløer for at undslippe, men ender alligevel med at bosætte sig på gården sammen med sin kone, Lone (Henrik Vestergaard), og datteren Mia (Frederik Meldal Nørgaard). Familien har mange idealistiske tanker om at leve i pagt med naturen, give dyrene gode liv og blive lykkelige sammen.

Alle tre skuespillere imponerer i høj grad i denne forestilling; ikke mindst i deres portrættering af personernes indre sindsstemninger. Anders Brink Madsen formår både at spille den lidt kejtede søn, som netop har arvet en gård, han ikke vil have, samtidig med at han også klarer transformationen over til sadistisk dyremishandler, uden at publikum egentlig opdager, hvornår forandringen sker. Henrik Vestergaard har i denne forestilling fået en kvindelig rolle, hvilket virker helt vanvittigt, da der ikke er meget feminint over ham, men han ender alligevel med at gøre rollen troværdig uden at bruge andre virkemidler end lidt læbestift og sin mimik. Den sidste skuespiller i forestillingen, Frederik Meldal Nørgaard, spiller samtlige øvrige roller, og det må være svært at styre alle de personligheder, hvoraf nogle ligner hinanden meget.

Det er svært på nogen måde at beskrive forestillingen eller forklare, hvad den handler om. Publikum bombarderes af de mest vanvittige indtryk, og det er med sikkerhed en forestilling, der sidder i en, længe efter at man har forladt teateret. Uden at sige for meget er der også en vis risiko for, at ens sexliv vil være skæmmet for altid efter at have set forestillingen.

Umælende kræ
Svalegangen
Se spilleplan