Flere nyheder

 
Musik
Doomriders og Coliseum

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Doomriders og Coliseum
Ons. 12. nov. 2014


(PR-foto)


Stoner metal, sludge, doom metal, punk. Kært barn har mange genrebetegnelser, hvilket ikke er en undtagelse for Doomriders. Faktisk er solid trucker rock n' roll såmænd nok den bedste måde at beskrive Boston-bandet, hvis kommende koncert i Beta nok skal vække de fleste fra efterårsdøsen.

Doomriders er Converge-bassist Nate Newtons hyggeforetagende, når det bliver for meget med hårdtpumpet hardcore. Dog er Doomriders hverken uden nerve eller svedig skovmandsskjortekarma, og enhver med hang til tempofyldt rock bør kigge forbi, hvad der med garanti bliver en energiudladning af de store.

Ligesom Doomriders fejrer deres seneste og tredje album, Grand Blood, byder legekammeraterne fra Coliseum på fornyet energi med deres seneste udspil, Sister Chance. Det betyder dobbelt op på metallisk energi på en ellers kedelig novemberaften.

Doomriders og Coliseum
Onsdag d. 19. november i Beta/Amager Bio.
Dørerne åbnes kl. 20. Læs mere om koncerten på www.amagerbio.dk