(Foto: Rolf Konow)
Bille August er tilbage på dansk jord. Med "Stille Hjerte" leverer han årets bedste danske film og sin egen bedste siden "Pelle Erobreren".
Selvom Bille August havde sin storhedstid i 80'erne, kan ingen tage de mange priser fra ham. Udover en Oscar og en Golden Globe er det også blevet til to guldpalmer. Noget, som kun fem andre instruktører i verden kan prale af. Med Stille Hjerte er Bille August kommet på ret spor igen, og med årets hidtil bedste danske film vil han formentlig godt kunne berede sig på at få flere statuetter på hylden.
En familie samles i et stort sommerhus en weekend, en grå efterårsdag. Hvor de fleste familier som oftest holder familiesammenkomst med ønsket om uforpligtende godt selskab, er der dog en helt anden årsag til, at bedstemorderen Esther (Ghita Nørby) har samlet familien. Det viser sig, at hun er ramt af frembrusende sklerose. Derfor ønsker Esther at tage sit eget liv, med accept fra familien, og tilbringe en sidste tid sammen i så god stemning, som det er muligt.
Bille August har valgt sin genkomst i dansk film med et usædvanligt hårdt, tungt og rørende livsbekræftende drama. Aktiv dødshjælp er ulovligt i dagens Danmark, mens der er en anmassende berøringsangst forbundet med døden i sig selv. August flænser imidlertid igennem enhver form for forsigtighed ved at udstille familiens hykleri, frygt, svigt og menneskelig næstekærlighed som et særdeles intelligent og medrivende kammerspil.
Socialrealistisk drama er så dansk som flæskesteg, og Bille Augusts bagkatalog er proppet med dem. Stille Hjerte er et af hans stærkeste og fastslår hans enorme betydning for dansk film, samt hvorfor han har manglet. De smukke, pågående billeder er collager af livets bittersøde efterår, hvor alt det der skulle være sagt udbrydes i gråd og fortvivlelse, men forsones i hengivenhed og tilgivelse.
Det er de små dramaer forenet under bladene fra efterårets elmetræer, som udgør scenen for familien, som Esther forsøger at samle og forberede til fremtiden uden hende som overhoved. Hendes frygt for en splittet familie, i skyggen af hendes eget forlis, er større end frygten for døden. Eftermælet om hende skal ikke være en sygdomssvækket kvinde, men hvordan hun var før. Esther ønsker, at familien skal fastholde hendes styrke ved at samle og brænde alle afrevne kviste og forvise dem til stuens brændeovn. Fortidens knuder skal løsnes op.
Hovedårsagen til, at Stille Hjerte fungerer så utroligt godt, er sammensætningen af skuespillerne, som alle præsterer som aldrig før. Ghita Nørby forener det livskloge og sårbare ved den stille accept af døden, mens hendes to døtre, helt eminent spillet af Paprika Steen og Danica Curcic, frembruser det mest iøjnefaldende skel mellem at være fanget af kontrol og være i følelserne vold. Morten Grundwald og Jens Albinus følger op på de flotte præsentationer, mens Pilou Asbæk fungerer som et glimrende komisk indspark.
Nerve og mandsmod kendetegner Stille Hjerte, som er en af de mest tankevækkende og rørende danske film siden Thomas Vinterbergs Jagten. Det kan være, at Bille August har været stille i dansk film i mange år, men han udviser tiltrængt hjerte i en udbrændt lokal filmbranche, der som oftest føles, som om den for længst er afgået ved døden.
Stille Hjerte
Se spilletider
Se filminfo
