(Foto: UIP)
Stephen Daldrys seneste udspil "Trash" foregår i en del af Rio de Janeiro, hvor turister ikke færdes: Nemlig i favelaen og på lossepladserne, langt væk fra palmerne, de hvide sandstrande og det berømte karneval. I dette hårde miljø finder tre drenge en tegnebog, der kommer til at vende op og ned på deres liv.
Den 14-årige Raphael Fernandez (Rickson Tevez i en fantastisk debut) arbejder på en losseplads i Rio. En dag finder han en tegnebog indeholdende kontanter, billeder af en lille pige og en nøgle. Sammen med sine bedste venner Gardo (Eduardo Luis) og Rato (Gabriel Weinstein) - en knægt der bor i en kloak, skjuler han fundet fra en korrupt politiinspektør, der synes klar til at flytte himmel og jord for at finde tegnebogen. Tegnebogen viser sig at tilhøre en korrupt borgmesterkandidat, som vil gøre alt for at skjule de hemmeligheder, nøglen kan afsløre. Med politiet i hælene prøver de tre drenge at løse gåden med hjælp fra Father Julliard (Martin Sheen) og den frivillige nødhjælpsarbejder Olivia (Rooney Mara).
Martin Sheen og Rooney Maras karakterer har et begrænset formål i filmen, på trods af at de står fremhævet på filmplakaten, hvilket i virkeligheden nok er med formål at øge markedspotentialet. For de virkelige stjerner i filmen er de tre drenge, der bevæger os med deres mod og deres uskyldighed - det at de nægter at give op uanset faren. Man aner børnenes barske liv i et miljø, hvor alle odds synes imod dem, selvom dette ikke bliver udpenslet. Tevez', Luis' og Weinsteins fremførelse af deres karakterer får os til at håbe på bedre tider for de hårdtramte børn.
Stephen Daldrys film med de smukke billeder af lossepladser, fattige boliger og Rios favela fører os gennem en intens katten efter musen-fortælling med spændende menneskejagtscener, hvor de gode skal forsøge at kæmpe mod det onde, og man er velunderholdt hele vejen igennem. Kløgtigt bliver der vævet uddrag fra videooptagelser af drengene ind, der fortæller deres historie, som giver et brud i den ellers farverige billedkomposition.
Richard Curtis' manuskript, der er baseret på Andy Mulligans roman Trash, er skarpt skrevet og tilbyder på spændingsfyldt vis information gennem filmen, så vi aldrig er helt sikre på, hvordan det sker, selvom vi næsten kan gætte, hvad der sker i slutningen. Trash er overbevisende nok, på trods af at den til tider forfalder til lige lovlig meget Hollywood-følsomhed, men det kan man godt se bort fra, netop fordi den fungerer i sin helhed. Den minder lidt om stilen i Slumdog Millionaire, idet at den farverigt viser de fattigstes kår og håb.
Under VM i Rio i fjor demonstrerede folk på gaden mod misbrug af offentlige midler afsat til sportsbegivenheden, mens en stor del af brasilianerne lever i fattigdom. Talrige film og dokumentarfilm har vist korruptionen, kriminaliteten og (politi)volden i Brasilien. Derfor er Trash ikke en film, der byder på noget nyt hverken tematisk eller stilmæssigt, men Daldry gør det, han er bedst til, hvilket han allerede viste stærkt med sit gennembrud Billy Elliot: Han leverer en velskruet film, hvis største styrke er de unges præstationer.
Trash fungerer derfor i vid udstrækning takket være den smittende energi fra de karismatiske unge skuespillere, som til tider gør filmen til en "hyggelig" fornøjelse trods de barske emner.
Trash
