"Homeland" leverer national paranoiastemning og intimt kammerspil i et hæsblæsende twistformat. Barren sættes højt i første sæson med neglebidende spænding og et plot, der konstant overrasker. Desværre løber det efterhånden løbsk i anden og tredje sæson af serien, der nu kan fås i en samlet pakke.
11. september-terrorangrebet var en begivenhed, der satte sig dybe spor i hele det amerikanske samfund. Ringene bredte sig ikke kun ud i de politiske vande, men også i kulturen, hvor film, bøger og tv-serier har taget kampen op mod terroristerne. Fortællingerne om et USA post 9/11 har behandlet de internationale krige, men i endnu højere grad har det handlet om hjemmefronten og den pris, terrorangrebet har kostet USA som nation, hvor især moralen omkring personlig frihed er gået fløjten.
I Homeland krystalliseres denne moralske omkostning i seriens to hovedpersoner: den traumatiserede soldat Nicholas Brody (Damian Lewis) og CIA-agenten Carrie Mathison (Claire Danes), der i sit personlige liv er mindst ligeså skrøbelig som Brody. De har begge gjort karriere i terrorlandskabet post 9/11, men er samtidig også begge blevet ofre for klimaet af national paranoia og ideologisk/religiøs stillingskrig. Carrie kæmper med en bipolar personlighed, der gør hende ideel til det mistænksomme spionspil, men ikke meget andet, og Brody forsøger at komme sig over otte års fangenskab i et hul i jorden hos en Al-Qaeda-inspireret organisation.
Carrie tror ikke på, at Brody er kommet mentalt intakt igennem sit ophold hos terroristerne. Men hendes overordnede vil hellere se Brody som billedet på en vaskeægte krigshelt, fremfor en mulig dobbeltagent og terrorist. Det er netop forholdet og spillet mellem de to, som er en af de klare styrker ved Homeland i forhold til f.eks. serien 24 Timer med enmandshæren Jack Bauer.
I Homeland serveres agentaktion side om side med dilemmaer om heltedyrkelse, og om hvor mange borgerrettigheder man egentlig kan overtræde i frihedens navn. I første sæson er særligt spørgsmålet om Brodys ideologiske tilhørsforhold med til at skabe spænding. Er han, eller er han ikke, en mulig terrorist? Men i sidste ende er det snarere Carries bipolare agent, der formår at sætte prisen for terrorbekæmpelse på spidsen.
Første sæson balancerer på en knivsæg mellem sine fantastiske cliffhanger-twists og så en troværdig beskrivelse af de to hovedkarakterer. Men bedst som man synes, det er blevet for vildt, formår serien alligevel at hive én tilbage på fast grund, og afslutningen på sæsonen er hjerteskærende. Sæsonen kunne sagtens have stået på egne ben, hvis serien havde valgt at stoppe dér.
Selv om anden sæson langt hen ad vejen formår at bibeholde den dramatiske damp, så sker der allerede fra start plotudviklinger, som virker usandsynlige. Serien har set sig nødsaget til at tænke endnu mere vildt, og det tager desværre brodden ud af seriens ellers realistiske dilemmaer. Tilbage står dog stadig det stærke karakterportræt af særligt Carrie, hvis personlige kamp vækker minder om andre stærke kvindefigurer som Clarice Starling fra Ondskabens Øjne.
Tredje sæson fortsætter desværre skredet ud i usandsynlighederne og afslører samtidig for alvor problemet med Homelands todelte fokus mellem Brodys familieliv og Carries CIA-karriere. Carries historie fortsætter med at være interessant, mens Brody og særligt hans familie efterhånden føles som en klods om benet på serien. Homeland har dog også ved sæson 3s afslutning bevidst, at den ikke er bange for at gå i nye retninger, så måske er der håb forude for serien.
Homeland sæson 1-3
Ude på dvd fra Fox/Paramount
