(Foto: Disney Pictures)
Fjollet Disney-film drukner i sjov og spas
Jul uden Disney ville svare til brownies uden chokolade. Og kalorieindtaget er højt i den nyeste familiefilm med den absurd lange titel Alexander og den frygtelige, skrækkelige, sløje, virkelig dårlige dag, hvor befriende fladpandet komik er altdominerende. Desværre drysses der alt for meget moraliserende Disney-tryllestøv ud over den ellers smittende humor, hvilket kvæler et godt momentum.
Historien er klassisk. Alexander er en lille teenagedreng, der tilfældigvis bor sammen med verdens mest succesfulde familie. Om det er karrieremæssigt, i skolen, blandt kærester - alle de andre i den idylliske familie klarer sig perfekt. For Alexander er det imidlertid anderledes. Han klarer sig ikke godt i skolen, han er klodset og splejset, og han føler sig ikke forstået af sin familie. En dag ønsker han, at de andre vil opleve, hvordan det føles at være i Alexanders sko blot én dag. Da ønsket går i opfyldelse, får den uheldige knægt mere, end hvad han har bedt om.
"Ønskedrømmen der går i opfyldelse"-tematikken er set et hav af gange før, med bl.a. 80'er-filmene Vice Versa og Big som måske de bedste, mens et af de nyere eksempler er 17 Again. Hvad der adskiller de nævnte film fra denne om uheldige Alexander, er det høje tempo. Derfor er Alexander og den frygtelige, skrækkelige, sløje, virkelig dårlige dag fra start morsom, men fordi historien er så fortærsket og ikke mindst moraliserende, siver luften langsomt ud af den farvestrålende ballon undervejs.
Selvfølgelig skal man ikke glemme, at filmen skal ses i øjenhøjde med en 12-årig tween. Tempoet og humoren er derfor også derefter med platheder på stribe, fortalt som var det en af Disneys tegnefilm. Valget af Steve Carell som Alexanders far er ideelt og i bund og grund bærende for filmen. Den godmodige og tålmodige raketforsker får i den grad sin tålmodighed sat på prøve med den gakkede fysiske komik, Carell gør sig bedst med.
Disneys familieværdisæt gennemsyrer det meste af bagkataloget, og derfor er det egentlig heller ikke så underligt, at det også er fremherskende i Alexander og den frygtelige, skrækkelige, sløje, virkelig dårlige dag. Problemet er blot, at den højspændte humor drukner i rosenrød sentimentalitet og didaktiske påmindelser om, at familien bør betyde alt. Og ingen tvivl om, at der prøves rigtigt hårdt. Det bliver dog alt, alt for meget af det gode, hvor særligt filmens sidste del opgiver den ellers fine humor til ære for det ekstremt sukkersøde og kvalme.
Alexander og den frygtelige, skrækkelige, sløje, virkelig dårlige dag
Se spilletider
Se filminfo
