Flere nyheder

 
Klassisk musik
Et Folkesagn

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Et Folkesagn
Man. 8. dec. 2014


(Foto: Per Morten Abrahamsen)

Den Kongelige Ballets juleforestilling er denne december måned August Bournonvilles "Et Folkesagn" fra 1854. Der er ikke meget jul, men til gengæld er der trolde, elverpiger og andet godtfolk, der bidrager til løjerne.

Det er Nikolaj Hübbe og Sorella Englunds opdaterede og afbørstede udgave af værket fra 2011, der danser over scenen. Makkerparret Hübbe og Englund har bevaret det oprindelige ideindhold fra 1854, men har indarbejdet nye nuancer og indfaldsvinkler til den gamle historie om forbyttede børn, trolde og kærlighed.

Det er der kommet en helstøbt, fascinerende og sjov forestilling ud af.

Frøken Birthe, arving til Højgården, huserer og tyranniserer sine omgivelser, mens Hilda mildt og sødt henslæber tiden i troldehøjen i skoven. De to damer er forbyttede som spæde. Frøken Birthe er i virkeligheden et troldebarn, mens Hilda er den egentlige arving til Højgården. Endelig er der junker Ove, en indadvendt ung mand, der ikke kan forlige sig med sin temperamentsfulde forlovede frøken Birthe. Hun bliver i sin afmagt mere og mere arrig og kaster sin interesse i retning af Hr. Mogens, der på sin side er mest interesseret i ussel mammon. Banen er således kridtet af til intriger og forviklinger, men da det nu er Bournonville, kan man som publikum læne sig tilbage og vente på den lykkelige slutning, hvor Hilda og junker Ove kan fejre bryllup til tonerne af Niels W. Gades vidunderlige brudevals.

På premieredagen blev frøken Birthe danset af Alba Nadal. Hun var et vidundersyn i stram sort frakke og korte støvler. Hun er fræk, dominerende og misforstået, denne Birthe. Ingen forstår, hvad der foregår i hendes sprælske krop. Hvordan kunne de også - disse borgerlige mennesker, der ikke har indset, at de har en stækket trold i deres midte? Alba Nadal kan om nogen favne frøken Birthe. Hun har, ud over at være en teknisk fremragende danser, et dramatisk og komisk talent, der giver karakteren liv. Der er også noget mere sjov ved hende end den engleagtige Hilda, der kommer valsende ind fra højre og charmerer alle. Yndige Hilary Guswiler dansede Hilda til premieren.

Troldene hærger i troldehøjen, og troldkvinden Muri pønser på at få Hilda gift med sønnen Diderik. Da Hilda ikke er fan af den ide, slår hun sig sammen med den lille trold Viderik. De sørger for at hælde godt med sprit på gæsterne til et troldeselskab og får held til at stikke af. Ude af troldenes kløer møder Hilda junker Ove, der er danset til vanvid af elverpiger med hul i ryggen. Hildas kærlighed til junkeren får ham bragt tilbage til livet, og de kan forenes. Til gengæld står en lille forelsket trold tilbage med fletningerne i postkassen. Han indser, at det ikke kan blive ham og Hilda, og giver parret sin velsignelse. Det er historiens mest rørende øjeblik, hvor Viderik giver slip på sin elskede. Man føler med den lille trold, danset og ageret kært af Elisabeth Dam.

Der er sjove optrin, og troldenes depraverede selskab med dværge, kæmper og andre freaks er ubetaleligt, og de mange ballettroldebørn ser ud til at have en fest.

Tredje aktens pas de sept er veloplagt og veludført, og de dybrøde kostumer er smukke.

Scenografien af Mia Stensgaard er vidunderlig, fantasifuld, grotesk og farlig. Troldehøjens vægge skævvrides, så uhyggen breder sig, og gennem hulens loft strømmer dagslyset ind, og filigrandekorationerne, der pryder både i menneske- og troldeverdenen, er florlette og smukke.

Det er en forestilling, hvor scenografi, lys, video og et velspillende kapel har en stor andel i det færdige resultat, og man kan kun gætte på, at Bournonville fra sin grav ville have bifaldet Nikolaj Hübbes opdaterede version.

Et Folkesagn
Det Kgl. Teater, Gamle Scene
Se spilleplan

Koregrafi Nikolaj Hübbe & Sorella Englund, inspireret af August Bournonville

Musik Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann

Scenografi og kostumer Mia Stensgaard

Lysdesign Mikki Kunttu

Videodesign Martin Reinwald og Sebastian Eskildsen

Dirigent Wolfgang Wengenroth

Orkester Det Kongelige Kapel