Den evigt aktuelle Kafka er atter smidt på gaden i en ny dansk udgave. Dog er der ikke tale om en nyoversættelse, men en genudgivelse. På den måde fastholdes Kafka på boghandlernes hylder for kommende generationer - eller for dedikerede fans, der har slidt deres eksemplar op. Eneste anke ved denne udgivelse er Nielsens forord, der på sprælsk vis forsøger at introducere og åbne til "Processen".
Franz Kafka (1883-1924) er forfatteren, alle kender, men som ingen læser. Han er blevet et ikon på individets ydmygelse i forhold til den absurde stat eller øverste myndighed. Der er både menneskeligt forfald og degeneration i hans bøger, men også besk ironi og udstillelse af det absurde. Derfor er det altid et glædeligt gensyn, når hans bøger atter er at finde i nyeste udgivelse på boghandlerens hylder. For de kommer nok ikke til at stå i bogreoler hos Kvickly.
Udvalget på dansk er i skrivende stund også vel opdateret; vi har de samlede fortællinger i to bind og romanerne Slottet og Processen. Smukt oversat og udgivet.
Handlingen i Processen er meget typisk Kafka. En vis herre ved navn Josef K., bankmand af profession, bliver opsøgt af to mænd, der informerer ham om, at han er arresteret, og at der indledes en proces imod ham. Han fængsles ikke, men forbliver på fri fod. Dog skal han med mellemrum stille op til retssager, hvor det absurde udspilles for fuld skrue, da han ikke på noget tidspunkt får at vide, hvad anklagerne imod ham går ud på. Hans privatliv er sparsomt; han er logerende hos en dame, har en kvinde til nabo, som han forsøger at komme i kontakt med, men det sociale potentiale er minimalt. Forvirringen er uendelig, men ikke desto mindre accepterer K. dommen imod sig. Hysterisk grotesk bliver det, da dommen viser sig at være en dødsdom. Det er på sin vis uforståeligt, men samtidig også uhyggeligt menneskeligt.
Det er ikke for dramaets skyld, man skal læse Processen. Det er for degraderingen af Josef K.'s skyld, at man skal vende siderne. Det er den menneskelige situation, hvor ens fejl og pinligheder udstilles til offentligt skue, der er magisk. Det er som Paradise Hotel, hvor deltagerne ikke frivilligt kaster sig rundt i smuds og skidt, men tvinges til at udlevere sig selv og deres inderste væsen i ulogiske, absurde og destruktive udfordringer. Man ser forfaldet, men undres over det urimelige i anklagen eller udfordringen - og man ved, at her kan man kun tabe, aldrig vinde. Spørgsmålet er så, hvor langt man skal presses, før man accepterer nederlaget.
Franz Kafka: Processen
Oversat af Per Øhrgaard
Gyldendal, 265 sider
ISBN: 978-87-02-16647-7
