(Foto: Miracle Film)
IRA og Sinn Féin. Tre ord, de fleste danskere ved, har at gøre med konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland. Dog er det formentlig kun de færreste, der kender omfanget af konflikten, hvad der er foregået, og hvorfor englænderne er involveret. Alt dette er omfangsrig historieskrivning. Lige så plettet og blodig historien har vist sig at være, lige så kompleks er den, når det sker i krigens tåger. Dette oplever en ung britisk soldat på egen krop, da han brutalt bliver efterladt bag fjendens linjer i 70'ernes Belfast.
Gary Hook (Jack O'Connell) er en fattig ung mand, der overlever på en ussel løn i det engelske militær. Da uroligheder i Belfast kræver, at delingen af uprøvede soldater tager af sted for at dæmpe gemytterne, går det for alvor galt. Situationens alvor undervurderes. I kampens hede mister den britiske enhed kontrollen og trækker sig tilbage, men Hook og en soldaterkammerat efterlades. Et par hævngerrige IRA-folk skyder og dræber Hooks ven på klods hold, mens en gennemtævet Hook når at flygte ned ad byens snævre gader. Udover at være på flugt, kastes Hook ud i en omfattende og uoverskuelig konflikt mellem grupperinger i IRA og den britiske efterretningstjeneste.
Det kan ikke mærkes, at Bag fjendens linjer er en debutfilm. Iscenesættelsen af et kaotisk Belfast er rå og realistisk, mens Hooks kamp for overlevelse er nervepirrende og absurd. Mest tankevækkende er dog Hooks neutrale rolle som øjenvidne og katalysator for gadekampene og de vanvittige nordirske forhold, der er nået til et uundgåeligt kollaps. Vel at mærke uden af nogen af statisterne er klar over, hvorfor det er kommet så vidt, og dermed er reduceret til skakbrikker i et politisk spil på liv og død.
Der er flere årsager til, at Bag fjendens linjer fungerer så godt. Først og fremmest er det en ekstremt effektiv og veldrejet actionthriller, der sætter en lang række højbudgetsfilm til vægs. Instruktør Yann Demange har dog mere på hjerte og begår en af de stærkeste anti-krigsfilm siden Pianisten. Som Polanskis Oscar-vindende storfilm, er Bag fjendes linjer et gribende bekendtskab. Mødet mellem Belfasts klaustrofobiske gadebillede og et broget persongalleri er et indblik i en eskalerende konflikt uden vindere og tabere, der drives af bagtanker og hændelser, der tages ud af kontekst og udnyttes som påskud for at kaste mere benzin på en steppebrand af had og storpolitiske interesser.
Bag fjendens linjer er et rystende og desillusioneret sanseangreb, der på morbid vis genfortolker Blooms dagsrejse i James Joyces Ulysses. Hook er vidne til én dags overgreb på uskyldighed og retskaffenhed, i mødet mellem de valg, der skal træffes i fatale splitsekunder. Fortællingen om Gary Hooks overlevelse er et almengyldigt og nuanceret portræt af krigens meningsløshed. Samtidig er det, mest af alt, historien om menneskets endelige forfald, når det er blændet af følelsernes vold og et had, som ingen dybest set kan begrunde.
Bag fjendens linjer
