Flere nyheder

 
Film
Leviathan

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Leviathan
Tor. 8. jan. 2015

(Foto: Camera Film)


Den talentfulde russiske filmskaber Andrej Zvjagintsev, der vandt Den Gyldne Løve i Venedig med debuten "The Return", er biografaktuel med sin fjerde spillefilm "Leviathan": En tragisk historie omhandlende en bureaukratisk kamp om en byggegrund. Zvjagintsev viser på brutal vis en bid af nutidens korrupte russiske samfund.

Alexei Serebriakov spiller mekanikeren Kolja. Han bor i et hus ved Kolahalvøens kyst med sin anden kone, Lilja (Elena Lyadova), og teenagesønnen fra sit første ægteskab, Roma. Konflikten opstår, da byens korrupte borgmester Mer (fantastisk spillet af Roman Madyanov) tvinger Kolja til at sælge sin grund til en lav pris for at bruge grunden til et luksuriøst byggeprojekt. Kolja får hjælp af advokatvenen Dimitri (Vladimir Vdovichenkov), som har et kæmpe dossier med beskyldninger om borgmesterens ugerninger. Men huset og kampen mod korruptionen er ikke Koljas eneste problem, for hans ven Dimitri og Lilja har en affære, som Roma opdager under en venneudflugt. Med disse makro- og mikrokosmiske problemer, der udfolder sig langsomt i handlingsplanen, forvandler Leviathan sig til en minimalistisk allegori af det russiske samfund, der synes overstrøget af en sjælden blanding af korruption, vold og alkoholisme.

Andrej Zvjagintsev er kendt for sit prisbelønnede drama The Return (2003), som fortæller historien om to russiske drenges manddomsprøve af næsten mytiske proportioner. Allerede her kunne man se Zvjagintsevs ubestridelige visuelle talent, der ligesom i Leviathan forlader sig på de blågrå nuancer. Mystikken i Leviathan vises gennem hvalskeletter og bibelsk symbolik, der understreger Koljas lidelseshistorie a la Jobs Bog. For Kolja skal ligesom Job give sig hen til sin egen lidende skæbne, som han til dels selv er skyld i. Titlen Leviathan henviser til navnet på et havmonster fra det Det Gamle Testamente. Om monsteret i filmen er staten eller mennesket selv er svært at sige.

Andrej Zvjagintsev bruger i Leviathan tør humor tilsat et ordentligt skvæt vodka til at vise den groteske mangel på ærlighed og retfærdighed i de politiske lag i Rusland. Der er flere scener, der får en til at trække på smilebåndet trods situationens alvor, eksempelvis: Dommerens oplæsning af afgørelsen omkring Koljas hus og den senere domfældelse for eftersigende at have myrdet Lilja. Men også Koljas ven, der mener, at han godt kan køre bil, selvom han er stangstiv af vodka: for han er jo færdselsbetjent!

Da mændene i filmen skal afprøve deres skydefærdighed, skyder de mod billeder af kendte russiske myndighedspersoner fra Lenin til Bresjnev. Dette tydeliggør Zvjagintsevs satiriske, men stadig klare hensigt om at vise en barsk kritik af det nuværende russiske samfund. Her bliver den juridiske kamp voldelig på trods af advokaten Dimitris tro på, at retskaffenhed kan sejre iblandt det korrumperede. Det er utroligt at betragte, hvordan de ellers så troende kristne, såsom borgmesteren, er dem, der har mest blod på hænderne.

Leviathan tør således sætte spørgsmålstegn ved, om landets politikere og håndhævelsesorganismer har borgernes bedste interesse in mente. Og spørgsmålet udfoldes tragisk, enkelt og med overbevisende skuespil. Værket vandt prisen for bedste manuskript i Cannes i år. Langsommeligheden i fortællingens udfoldelse er elegant og accelererer fornemt i enkelte øjeblikke med intens dramatik, hvilket resulterer i relevant filmkunst i stor stil.

Leviathan

Se spilletider
Se filminfo