Man skal ikke dræbe en sangfugl. Det er at tage liv uden en egentlig begrundelse. Harper Lees mesterværk fra 1960, der handler om den uskyldigt dømte neger Tom, er stadig vidunderlig læsning. Romanen er skruet sammen, så fuglene synger; lige fra komposition til den charmerende og fandenivoldske fortæller Scout. Man ser byen, oplandet og dets beboere for sig. Og man undrer sig over, hvor godt man kender dem alle sammen - på trods af tid og sted.
Harper Lee (f. 1926) er en af de forfattere, der har skrevet en ærkeamerikansk roman, som stort set alle kender. Om ikke andet, så har titlen på hendes roman dannet et universelt credo gennem mangen børns omgang med naturens vilde fugle. Man dræber ikke en sangfugl. Hvis man gør, er man uden respekt for livet og andre mennesker. Det er netop sådan en fortælling, Harper Lee ruller frem. Måske husker man sagføreren Atticus i skikkelse af tidligere tiders wonderboy, skuespilleren Gregory Peck. Han og Harper Lee blev i øvrigt venner for livet efter filmatiseringen af romanen.
Historien er meget simpel, men uhyre godt fortalt. Den lille sydstatsby Maycomb er i 1936 sat på den anden ende af en ellers ganske ligetil retssag. Negeren Tom har voldtaget den 19-årige Mayella. Hun er hvid, og han er derfor skyldig. Men sagføreren og den personliggjorte retfærdighed, Atticus Finch, bliver pålagt at tage sagen. Lige så sikkert som det er, at Tom vil blive dømt, lige så sikkert er det, at han er uskyldig. Det er faren, Bob, der er den egentlige skurk, men trods hans Tøndersags-agtige levevis, kan han pga. sin hudfarve klare frisag.
Den egentlige genistreg i romanen er fortælleren, den 10-årige Scout. Hun beskriver i et flashback, hvordan hendes bror Jem fik en dårlig arm. Det er et barndomsunivers a la Huckleberry Finn og Tom Sawyer, der opstilles, men som voksen læser ved man udmærket, hvad Scout umiddelbart ikke forstår. Børnene leger i den lille søvnige by, hvor sorte og hvide lever adskilt. I byen er der set med barneøjne flere spændende lokaliteter; det lukkede hus, hvor Boo Radley bor, spiller en ganske særlig rolle. Ingen har set ham, han kommer aldrig ud. Men som både Scout og vi skal lære, så er mennesket konstant under udvikling. Eneste faste holdepunkt er faderen, Atticus, der er så god og retfærdigt, at han i den grad er et fyrtårn for den lille by - men samtidig også har mange fjender. Intet under at denne roman er kanonlitteratur i USA. Første del er langsom og lidt træg, men så udrulles handlingen, og man taber ganske enkelt vejret mod slutningen. Det er en mesterfortælling. Den store amerikanske roman. En vidunderlig læseoplevelse.
Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl
Oversat af Michael Tejn
Lindhardt og Ringhof, 366 sider
ISBN: 978-87-11-33418-8
