(Foto: Michael Caddy Søndergaard)
"Koks i Kulissen" er skrevet af den engelske dramatiker Michael Frayn i 1982 og er flere gange blevet beskrevet som den sjoveste komedie i verden.
Hører du blandt de, som ikke selv har haft oplevelsen at være del af en teaterproduktion enten på eller bag scenen, vil Koks i Kulissen være et meget underholdende og morsomt skuespil. Kort sagt, en rigtig god oplevelse.
Men hører du lige som jeg blandt dem, der har trådt deres barne- og ungdomssko på de skrå brædder, så er Koks i Kulissen både en kærlighedserklæring til teaterfaget og fyldt med indforståede vittigheder. Et varmt og underholdende gensyn med den uforudsigelige teaterverden. Ja, for "os indviede" er Koks i Kulissen nok den sjoveste komedie skrevet. Efter godt tre timer i selskab med Nikolaj Cederholms opsætning har man fået trænet mavemusklerne så meget, at man ikke behøver at tage i træningscentret dagen efter. I stedet bør man sætte sig ned og skrive et lille takkebrev til Det Kongelig Teater. Om ikke andet så fordi man nu lever længere - hvis man vel at mærke tror på påstanden om, at "man lever længere, hvis man griner".
Koks i Kulissen består af tre akter, der viser forskellige tidspunkter i produktionsforløbet på sex-farcen "Klædt af til skindet", opsat af Teater Maximus. Det er et skuespil i skuespillet.
I "Klædt af til skindet" møder man husbestyrerinden Mrs. Clackett, som babysitter huset, mens ejerne bor i Spanien. Hun planlægger at hygge sig med en tallerken sardiner foran tv'et for at se Prins Charles og Lady Dianas bryllup. Men hun bliver afbrudt af et telefonopkald og forlader scenen. Ind kommer Roger fra udlejningsfirmaet. Han har sit nyeste kvindebekendtskab, kontorassistenten Vicki fra Skattevæsenet med, og han regner med at kunne bruge det "tomme" hus som elskovsrede. Da han finder ud af, at Mrs. Clackett er i huset, forsøger han at gemme den hurtigt afklædte Vicki for hende. Nu kommer så ejerne Philip og Flavia hjem. De har sneget sig ind i landet for at fejre deres bryllupsdag. Men på grund af skattereglerne må de ikke være i landet, så de gemmer sig fra Skattevæsenet. Herefter går den store gemmeleg i gang. Der bliver gået ind og ud af døre, og tallerkener med sardiner bliver ved med at forsvinde. Og som om det ikke skulle være nok, kommer der såmænd også en indbrudstyv "på besøg". Det er det rene hat og briller.
I første akt af Koks i Kulissen er det samtidig generalprøven på "Klædt af til skindet". Den gamle teater-diva Dotty (Birthe Neuman), som spiller Mrs. Clackett i "Klædt af til skindet", bliver ved med at rode rundt i sine replikker, og hun har ikke helt styr på, hvor hun skal gøre af sine rekvisitter. Det får instruktøren Finn (Anders W. Berthelsen) til afbryde prøven og instruere hende i, at "Du lader sardinerne stå og lægger røret ved siden af telefonen". Dotty har en affære med Lennart (Carsten Bjørnlund), som er en af de andre skuespillere.
Lennart, som uden for scenen ikke er i stand til at formulere en sætning, men på scenen uden problemer kan lire lange replikker af, er den jaloux type. Han misforstår situationer og tror, at Dotty er ham utro med kollegaen Ulrik (Peter Plaugborg). Ulrik, der spontant får blodnæse hver gang nogen kommer til skade, stopper stykket flere gange for at spørge til sin karakters motivation for at handle: "Vi er folk på scenen, som forsøger at forstå de sardiner"...
Helene (Lene Maria Christensen) spiller over for Ulrik som hans hustru i stykket. Hun er en rigtig sladretante, der samtidig hele tiden forsøger at glatte ud, når der opstår konflikter på scenen, og manisk udbryder "Vi er alle glade".
Instruktøren Finn (Anders W. Berthelsen) er ved at gå ud af sit gode skind over den manglende kompetence på scenen og flipper på den nyuddannede skuespiller Olivia (Katrine Greis-Rosenthal) over hendes manglede respekt for det skrevne ord, da hun bliver ved med at lave om på sine replikker. Hun bliver sur og truer med at forlade forestillingen, hvilket Finn forsøger at rette op på med blomster, rom og sex. Men det er farligt at have en flaske rom bag scenen, når skuespilleren Mogens (Jens Jørgen Spottag) er alkoholiker. Han har for vane at forsvinde og sove sin brandert ud de mest mærkelige steder.
I anden akt af Koks i Kulissen er den "otte-dørede" scenografi drejet 180 grader. Nu ser vi med fra kulissen. Teater Maximus har gang i "Klædt af til Skindet". Men bag scenen er der opstået et vildt drama blandt de medvirkende. Kærlighedsjalousi er den drivende faktor. Det er vanvittigt morsom at se, hvordan denne gruppe af dysfunktionelle mennesker alligevel lykkes med at holde deres forestilling kørende, samtidig med at de jager hinanden rundt mens brandslukkere, kaktusser og sardiner flyver om ørerne.
Tredje akt af Koks i Kulissen er samtidig Teater Maximus' sidste forestilling. Alle skuespillerne er ved at være trætte af at være på turné. Så da Dotty kommer til at lave et par fejl i åbningsscenen, hopper kæden af. Hun er "helt blank" og begynder at vrøvle om sardiner på scenen: " Er det ikke underligt, at jeg hele tiden siger sardiner?". Resten af ensemblet forsøger at samle op på forestillingen, men det er en synkende skude.
At være publikum til Koks i Kulissen er en fornøjelse. Det er imponerende at se, hvordan de ni medvirkende i fællesskab løfter niveauet for vel-timet slapstick humor i denne utroligt fysiske forestilling. Timing er alt. Hver eneste slag sidder præcist - og derfor griner vi.
Selv om grænsen for, hvor mange ting man kan gøre med en tallerken med sardiner er nået, kan man ikke gøre for det. Man griner - meget! Der sker så mange sjove ting på scenen, at man til tider ikke helt er klar over, hvorfor man griner. Det eneste man ved er, at det er "en forestilling om døre og sardiner," som gør, at man griner.
Koks i kulissen
Skuespilhuset
