(Foto: Reel Pictures)
Stefan Haupts "Der Kreis" er et dokudrama om den unge lærer Ernst Ostertag, der forelsker sig i transvestit kabaret-stjernen Röbi Rapp. Samtidigt fortæller filmen om en homoseksuel organisation baseret på magasinet "Der Kreis", der var en af de vigtigste pionerer inden for den homoseksuelle frigørelse i det 19. århundredes Europa.
Den schweiziske Stefan Haupts dokumentar Der Kreis havde premiere ved den 64. Berlinale, hvor den vandt præmien Teddy Award. Filmen består af en blanding af vidnesbyrd fra de nu ældre Ernst Ostertag og Röbi Rapp, historiske fotografier og en rekonstruktion af fortiden i spillefilmstil. I rollerne som Ostertag og Rapp ses hhv. Matthias Hungerbühler og Sven Schelker. I en universel kærlighedshistorie de fleste kan relatere til, spiller de deres roller som unge homoseksuelle i 50'ernes Zürich. Skuespillet er anstændigt, men ikke brillerende.
Ostertag er en lærer splittet mellem sit borgerlige liv og engagementet i homobevægelsen, mens Rapp er mere frigjort af sind med en familie, der accepterer hans seksualitet. Da de to unge møder hinanden, går der ikke længe, før de er komplet forelskede. Men selvom homoseksualitet var lovlig i Schweiz (i modsætning til nabolandet Tyskland), eksisterer der ikke fuldstændig tolerance over for det. Filmværket koncentrerer sig om en tid, hvor en bølge af homofobiske forbrydelser finder sted i Zürich, der fører til lukningen af homo-magasinet Der Kreis.
Der Kreis blev overtaget af skuespilleren Karl Meier i 1942, og som chefredaktør gav han homoseksuelle et frirum til at kunne udtrykke sig. Med magasinets medlemskab fulgte der automatisk et medlemskab til en klub, der jævnligt arrangerede festligheder, hvor mænd kunne komme og være "deres sande jeg", som Meier udtrykker det i filmen. Der Kreis var den eneste homoseksuelle organisation til at overleve det nazistiske regime. Organisationen fortsatte gennem efterkrigstiden og blev en slags fakkel for homoseksuelle i hele Østeuropa, og især dem i Tyskland, hvor homoseksualitet stadig eksisterede og blev styrket under det nazistiske regime.
Tematikken i Stefan Haupts film er ikke ukendt, men hvis man ønsker at se en rigtig god film om de homoseksuelles kamp, må det være Gus Van Sants Milk med Sean Penn i hovedrollen. Haupt forsøger at afbilde den frygt og paranoia, de homoseksuelle levede under i 50'ernes Schweiz. Men der er noget, der gør at man aldrig helt når at have følelserne med og føle sig 100% engageret i filmens historie. Derfor bliver filmen mere en middelmådig sød kærlighedsfortælling, hvor man er glad på Ostertag og Rapps vegne, fordi de lever lykkeligt til deres dages ende som det første homoseksuelle par, der blev gift i Schweiz i 2003.
Men når det er sagt, så kaster værket utvivlsomt lys over den nuværende situation for LGBT'ere (lesbian, gay, biseksuelle, transkønnede), for selv om der siden Der Kreis' historie er gået omtrent 60 år, så er rettighederne og accepten af homoseksuelle desværre stadig knap.
Der Kreis
Se spilletider
Se filminfo
