Flere nyheder

 
Teater
Hübberiet - Passion

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hübberiet - Passion
Man. 16. feb. 2015


(Foto: Henrik Stenberg)

Det var med overemnet "passion", at Det Kongelige Teater meget passende på Valentinsaften satte aftenens "Hübberi" i gang. Det blev til passion i alskens afskygninger.

At aftenens vært, Balletmester Nikolaj Hübbe, er passioneret omkring sit fag, sit kompagni, sit teater og endelig sit publikum, kan ikke komme bag på nogen. Det er her, han er i sit es. Ilden brænder, når han fortæller om teatrets nye opsætning af Svanesøen. Han selv og Silja Schandorff står for koreografien i denne klassiske ballet over dem alle. Publikum fik lov til at opleve Ida Prætorius og Marcin Kupinski i en af de store pas de deux'er fra balletten, og det tyder godt. Der udstrålede iskold og beregnende passion fra Ida Prætorius' sorte svane, så der er noget at glæde sig til ved den kommende premiere fredag den 13. marts på Operaen.

Den jublende og forelskede passion lyste ud af Gudrun Bojesen og Ulrik Birkkjær i en af de store kærlighedsduetter fra Kameliadamen i John Neumeiers version fra 1978. Det var betagende smukt og enkelt med musik af Frederic Chopin spillet af Alison Smith ved flyglet. Det kan ikke være bedre.

Endelig skildrede Alexandra Lo Sardo og Alban Lendorf den altfortærende og ødelæggende passion i den sidste pas de deux i balletten Manon om den franske skøge, der dør i sin elskede des Grieuxs arme ude i sumpene i New Orleans. De to dansere er et perfekt match.

Nikolaj Hübbe havde inviteret flamencodanserinden Selene Munoz sammen med musikeren Stephan Jarl, og publikum blev forkælet med urpremieren på parrets værk Sissianna. Sissianna er gudinde for musik, kunst, skønhed og kærlighed. Selene Munoz giver altid sig selv fuldt ud, når hun optræder. Det er, som om hun sitrer af nærvær. Hun bliver ét med musikken, og musikken bliver ét med hende. Munoz var iført stramme sorte bukser og en lang sort jakke med guldbjælder i en lang række ned langs rygraden. Hun er et vidundersyn, og her kan man tale om passion, så det basker. Det var et interessant flamencoværk, der skildrede kærligheden på en både moderne og klassisk måde.

Kizzy Matiakis og Sebastian Haynes dansede et lille uddrag fra balletten Cacti af Alexander Ekman. Det er en pas de deux om et par, der aftaler, hvordan de skal danse, og der kræves en del tryghed og kommunikation mellem de to. Vi var med dette indslag lidt i udkanten af det med passionen, men til gengæld var det sjovt.

Mindre heldige indslag var forfatteren Martin Kongstad, der fortalte og læste op fra sin bog Fryser jeg om reformation af det traditionelle parforhold. Jeg vil nok sige, at man skal prøve at læse bogen i stedet for. Det blev for langt og for indforstået.

Endelig havde teatret inviteret Den lalleglade Brigade - en comedygruppe, der gjorde sig i improvisationer baseret på input fra publikum. At det under alle omstændigheder var helt uden indhold var én ting, men da de fik kontakt med et ungt svensk par, var fiaskoen komplet. Oplagt forstod de optrædende ikke et ord svensk, hvorfor rigtig meget blev "lost in translation", hvilket indebar, at indslaget gik fra at være dårligt til decideret tåkrummende pinligt.

Jens Lysdal og hans musikere afsluttede denne kærlighedsaften med fem sange med reference til kærlighed og passion. Det var en dejlig slutning, hvor vi som publikum endnu befandt os i en lykkeboble og ikke havde nogen ide om, at endnu en uskyldig person stod over for at blive dræbt i indre København.

Hübberiet - Passion

14. februar på Det Kgl Teaters Gamle Scene