(Foto: UIP)
Vinderen af Bedste Film ved Sundance Film Festival i 2014, Damien Chazelles "Whiplash", er ikke bare en film om jazz, der vil glæde elskere af genren. Det er også et værk om, hvad folk er villige til for at opnå succes og perfektion.
Damien Chazelle lavede i 2013 kortfilmen Whiplash om en virtuos trommeslager ledet af en streng underviser. Den skulle lokke filmproducenterne til at turde satse på en ung og ambitiøs instruktør, der havde en god idé til en spillefilm, men ingen erfaring. Det lykkes heldigvis Chazelle at få finansiering, og paradoksalt nok er den (kraft)fulde version af Whiplash nomineret til 5 Oscars i år.
Miles Teller spiller Andrew Neyman, som er en ung studerende på et berømt musikkonservatorium i New York. Præget af skuffelse over sin fars middelmådige litterære karriere, drømmer han om selv at blive en musiklegende. Da han bliver udtaget som trommeslager til konservatoriets bedste jazzensemble, virker drømmen til at være kommet tættere på. Vejen til succes er dog ikke en dans på roser, men nærmere stikkende torne og psykisk terror. Og Andrew skal kæmpe hårdt for at leve op til den meget kontroversielle og benhårde musiklærer Terence Fletchers (JK Simmons) standarder.
Filmen rejser et interessant nutidigt spørgsmål om den "bløde" pædagogik i en tid, hvor American Idol og X-faktor spytter "stjerner" ud på samlebånd. I en replik i filmen siger Fletcher, at de værste to ord, der findes i det nutidige sprog, er "godt arbejde", for det avler tilbagelænethed og middelmådighed. Men er det så okay at skubbe studerende så langt ud både fysisk og psykisk for at skabe et musikalsk talent, der kan måle sig med f.eks. Charlie Parker? Og svaret må jo næsten være ja, for kunstens perfektion kræver, hvor usundt det end må være, at man er besat af at opnå fuldkommenhed og villig til at ofre blod, sved og tårer, og fra tid til anden en kæreste, ligesom Andrew gør i filmen.
Miles Teller viser i rollen som Andrew, at han er en interessant ung skuespiller, der bliver værd at følge. Mest imponerende er det at læse sig frem til, at han tilmed selv spillede på trommerne under filmen. JK Simmons er med rette allerede blevet rost til skyerne og har vundet flere priser for sin rolle som musiklærertyran. Begge mænds skuespil er så slående ægte, at de efterlader en målløs. Man kan relatere sig til deres karakterers drivkraft, og selvom de begge er nogle røvhuller på hver sin måde, kan man ikke lade være med at heppe på dem begge; for Miles Teller og JK Simmons går hånd i hånd i et kraftfuldt drama, hvor ilsindet lidenskab eksploderer i en uovertruffen zenit.
Filmens egentlige hovedperson er selvfølgelig jazzmusikken, og den musikalske instruktion er udført på unikke og fascinerende måder: Skud for skud synes filmen at være bygget alene med akkorder, beats, whiskers og blafrende trompeter i perfekt synkronisering med musikken. Dette er ikke usædvanligt, når man tænker på, at Chazelle elsker musik og tilmed selv har gået på et renommeret konservatorium. Billedmontagen følger musikkens beat, og vi ser hjertebanken, svedstrømme og trommestikker med blod, som alt sammen er med til at få en til at føle, at man selv har siddet på trommeslagerens plads og pumpet adrenalin ud af kroppen i 90 min. straight.
Men hvad er der så egentligt galt med Whiplash? Egentligt ikke meget andet end at filmen taber lidt kraft uden for øvelokalescenerne, men derudover er det imponerende at se, hvordan så enkelt et plot formår at sige så meget. Endnu mere imponerende er det at se en spillefilm fungere med så megen musik, når det hverken drejer sig om en musical, en musikdokumentar eller en biopic om en musikalsk person.
Med Whiplash opnår Chazelle derfor en perfekt kombination mellem kærligheden til musikken og udviklingen af sine karakterer. Filmen er fantastisk dragende og vovet; den formår at være nervepirrende som en thriller, spændende som en actionfilm, rørende som et melodrama, varm som en komedie og almægtig som en kommende klassiker. Det er da meget godt klaret i en debutspillefilm, der stort set kun foregår i et øvelokale mellem JK Simmons og Teller.
Whiplash
Se spilletider
Se filminfo
