(Foto: hansen-hansen.com)
En grotesk fortælling med mørke, underfundige og hypnotiserende melodier af Tom Waits, proppet med skæve lydeffekter fra både horror- og sci-fi-genren. Alt dette krydret med et spark af folkeviser, glad country og et fyldigt fransk horn gør, at man føler, man sidder på en vanvittig, musikalsk karruseltur, der ingen ende vil tage.
The Black Rider: The Casting of the Magic Bullets er et samarbejde mellem musikeren Tom Waits, beatpoeten William S. Burroughs og avantgarde-instruktøren Robert Wilson.
Hver for sig er de tre herrer kendt for at lave værker, der ikke følger det "normale og traditionelle".
Sammen med Jack Kerouac og Allen Ginsberg anses Burroughs for at være grundlægger af en bevægelse af kunstnere, som gjorde oprør mod middelklassens konservative familieværdier og den materialisme, som i 1950'erne var udpræget i USA. De var beatgenerationens litterære repræsentanter; de var rodløse og søgte efter en ny sandhed, for at de kunne genføde amerikansk litteratur - og nedbryde den ophøjede moral og kultur omkring sig.
Wilson begyndte i 1960‘erne at lave forestillinger, hvor det visuelle udtryk blev vægtet mere end forestillingens dialog. Det var et brud med den konventionelle opfattelse af teateret. Wilson skabte en måde at anskue scenen som et slags laboratorium med frie associationsmuligheder for publikum. Wilsons iscenesættelser er visuelt koreograferet ned til den mindste detalje, herunder skuespillernes bevægelser og stemmeføring. Hvert skridt, der tages på scenen, er nøje opmålt; hver sænket skulder har den samme hældningsgrad. Den monotone stemmeføring og de skingre stemmer - alt er omhyggeligt planlagt. Wilsons udtryk består af modarbejdende elementer. Så hvad skuespilleren siger, hænger ikke sammen med, hvad han gør på scenen eller med brugen af lyd- og lyseffekter.
The Black Rider: The Casting of the Magic Bullets er baseret på det tyske folkeeventyr Der Freischütz. Det handler om Wilhelm, der forelsker sig i en jægers datter. Men for at han kan få lov til at gifte sig med hende, skal han vise hendes far, at han er en god skytte. Wilhelm, som ikke er vant til skydevåben, er i vildrede. "Heldigt" nok møder han djævlen, "The Black Rider", som giver ham 12 magiske sølvpatroner, der altid vil ramme deres mål. Dog ikke nødvendigvis de mål, Wilhelm har i tankerne.
The Black Rider: The Casting of the Magic Bullets opføres i en blanding af dansk og engelsk. Det er med til at gøre, at man som tilskuer bliver forvirret i sin sædvanlige afkodning af en teaterforestilling.
Betty Nansen har gravet forestillingen frem fra gemmerne og fundet en del af de oprindelige medvirkende fra opsætningen i 1998, heriblandt Xenia Lach-Nielsen, Carl Christian Rasmussen og Jimmy Jørgensen, sidstnævnte i rollen som "The Black Rider". Der er ikke rigtig nogen af de medvirkende, der skiller sig ud fra de andre. Det er en meget tam præstation over hele scenen. Det gælder også for trækplasteret Jimmy Jørgensen.
I aftenens opsætning på Betty Nansen er de medvirkende blevet fanget i "den Wilsonske iscenesættelse". Al fokus er koncentreret på scenen, på alle de tekniske detaljer omkring positioneringerne af deres kroppe og på at fremsige deres replikker - men uden nogen form for følelser. Der kommer ikke rigtig noget ud over rampen til os i salen. Det er vel essensen i Wilsons iscenesættelser, at man som publikum selv skal finde følelserne og konteksten frem, men jeg krummer alligevel lidt tæer.
Det er en forestilling, som man måske vil finde underholdende, hvis man er i humør til det skæve og groteske, blot fordi det er skævt og grotesk. Jeg kan ikke lade være med at sidde med en fornemmelse af, at det er en forestilling, der måske ikke er helt så relevant i 2015. Den virker gammeldags og knap så nytænkende nu. Ja, faktisk viser den mere et stykke teaterhistorie.
Selv om denne opsætning af The Black Rider: The Casting of the Magic Bullets efter min mening ikke er en specielt god Wilson-forestilling, og jeg nok aldrig helt lærer at værdsætte Burroughs litterære univers, vil jeg alligevel mene, at det er en god mulighed for at snuse til en Wilson-forestilling. Specielt hvis man ikke har set sådan én før.
The Black Rider: The Casting of the Magic Bullets
Betty Nansen Teatret
Se spilleplan
