(Foto: Miklos Szabo)
I 80'erne dansede Patrick Swayze sig ind i de fleste pigers nattedrømme som Johnny Castle i filmen "Dirty Dancing". Den rå fyr med læderjakken, solbrillerne og det roterende underliv blev hurtigt et fænomen, for hvem ville ikke være Baby Houseman og blive svunget rundt på dansegulvet af selveste Johnny Castle? Nu danser Johnny og Baby igen - i Tivolis Koncertsal.
For dem, der skulle have levet et helt liv uden at kende til Dirty Dancing, handler historien kort om den unge og lidt naive kvinde, der bliver kaldt Baby, som tager på et sommerferieresort med sin familie, der består af far, mor og storesøster Lisa. Året er 1963. På denne ferie møder Baby sin første kærlighed - danseren Johnny, som udover at vise hende kærligheden, også viser hende glæden ved dans. Men parret har alle odds imod sig for at udleve deres kærlighed, da hverken hendes familie eller hans arbejdsplads vil tage godt imod dette nyopståede forhold.
I den danske musical-version af Dirty Dancing er det Silas Holst, der skal charmere os som Johnny Castle, og her kunne man ikke have valgt en bedre kandidat. Silas Holst er en af Danmarks dygtigste dansere; det har han blandt andet bevist op til flere gange i Vild med dans. Ud over det oser manden af "charme, selvtillid og lækkert hår". Han er enhver piges (og drengs) nye nattedrøm - mine damer og herrer - en ny dansk Patrick Swayze er født!
Silas Holst gør det nemlig fremragende som Johnny, og publikums hujen og skrigende under premieren kan vist kun bekræfte dette.
Lige inden Holst skulle sige den famøse replik "Nobody puts Baby in a corner", kiggede han lige engang ud på publikum og gjorde tegn til, at nu kommer den. Om han vil gøre det i de kommende forestillinger er ikke til at vide, men underholdende var det.
Hans medspiller, Mathilde Norholt, gør det også godt som Baby. Nogle steder virker hun måske endnu lidt teatergrøn, men det er ikke noget, der betyder det store.
Kemien mellem Silas Holst og Mathilde Norholt er klart bedst i anden akt. Generelt er anden akt bedre end første. Scenerne er meget korte i første halvdel og virker meget forhastede - det er lige før, man ser skuespillere løbe ud af scenen flere gange, og det har desværre lidt en stressende effekt.
Til gengæld er der en medvirkende, der overrasker positivt. Robert Hansen - første gang hans navn fremgik af skuespillerlisten, må jeg indrømme en vis skepsis, men han stråler virkelig på den scene. Han har rollen som den nørdede Neil Kellermann, og det gør han næsten bedre end selve filmkarakteren. Han er det sjove element i forestillingen, og det virker bare helt perfekt med timingen.
Scenografien fremstår flere steder noget mere digitaliseret, end hvad man måske er vant til, og det må være en smagssag, om man er til det eller ej, men det er i hvert fald med til at dræbe det naturalistiske for mig.
Den store populære slutscene, hvor Johnny og Baby endelig åbent kan vise deres kærlighed, og alle bryder ud i dans, er også her sprudlende, levende og bare skøn. Med kuldegys ned ad armene og et halvforelsket, fjoget smil på læben kan man tage velfornøjet hjem i seng og drømme om den nye danske Patrick Swayze.
Dirty Dancing - the musical
Tivolis Koncertsal
Forestillingen spilles i Tivolis Koncertsal frem til 30. april og derefter i Musikhuset Århus
