Flere nyheder

 
Teater
Tove? Ja. Tove? Ja-ah. TOVE!

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Tove? Ja. Tove? Ja-ah. TOVE!
Fre. 6. mar. 2015


(Foto: Natascha Thiara Rydvald)

Med forestillingen "Tove! Tove! Tove!" tager kunstnerkollektivet Sort Samvittighed livtag med en af Danmarks kendteste forfatterinder, Tove Ditlevsen.

"Jeg skriver bedst, når der er noget, der på en eller anden måder har bragt mig i lidelse", skriver Tove Ditlevsen i BT i 1963. Og problemer er der nok af. Med kolde forældre, ægtemand nr. 1, 2, 3, og 4 og børnene, der ønsker en nærværende mor, der skræller kartofler og synger godnatsang.

Skrivemaskinens klik-klik, klik-klik-klik er den rytme, som en skudsalve, der driver forestillingen frem. Tove? Ja. Tove? Ja-ah. TOVE! Fem skuespillerinder iklædt hvide rullekravebluser og koboltblå bukser, med pandehårsparykker, kunstige øjenvipper og tårer malet ned ad kinderne. Selvom de ser ens ud, ser vi de forskellige ansigter. Det gammelkloge barn, den håbefulde brud, den trætte mor og forfatterinden, der ikke er bange for at råbe FLADLUS!

Ligesom forestillingen Hvid Magi om Anne Linnet er Tove! Tove! Tove! skabt i fællesskab af kunstner- og kvindekollektivet Sort Samvittighed.
Forestillingen byder på et væld af sjove påfund, smukke øjeblikke og tåkrummende pinagtigheder. Højdepunktet er måske Tove'rnes trussetalk. Og de smukke tekster, der får liv i Jeanett Albecks akkompagnementer. Men samtidig havde jeg en oplevelse af, at forestillingen trods sin Tove-kakofoni ikke rigtig fanger hende på kornet. Dér hvor det rigtig gør ondt, og bogstaverne tvinges ud af skrivemaskinen.

Tove! Tove! Tove!
Skuespilhuset

Se spilleplan