Flere nyheder

 
Teater
Heksejagt

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Heksejagt
Man. 9. mar. 2015


(Foto: Miklos Szabo)

Arthur Millers "Heksejagt" er en dyster fortælling om de begivenheder, som lå til grund for hekseprocessen i Salem i 1692. Stykket er altså inspireret af virkelige personer og hændelser. Det er et yderst tragisk skuespil, der indfanger et skræmmende billede af, hvad vi mennesker kan gøre mod hinanden ud af uvidenhedens ondskab.

I Heksejagt bliver nogle teenagepigers påfund fordrejet så meget af nogle voksne hjerner, at hvad der blot var nogle "narrestreger" nu bliver anset som konspiration, lavet af Djævlen selv. Det varer ikke længe, før det udvikler sig til massehysteri, og over halvdelen af den lille landsby enten sidder i fængsel eller er blevet hængt.

Byens ledere, bestående af kirkens menighedsråd, er overbeviste om, at djævelen er løs. De forsøger at skræmme og overbevise byens teenagepiger, om at de har set hekse, og beder dem om at navngive nogle af disse, så byen kan blive fri for Djævlen.

For at være sikker på at pigerne taler sandt om Djævlen, har byens Pastor Parris (Morten Suurballe) sendt bud efter den anerkendte Pastor Hale (Rasmus Bjerg), som efter eget udsagn har: "læst mange tykke bøger og studeret den usynlige verden".

Der sker nu et magtskifte i det lille samfund, da pigerne nu har magten til at udpege, hvem der står i ledtog med djævlen. En af pigerne er Abigail (Sara Hjort Ditlevsen), der har haft en affære med landmanden John (Olaf Johannessen). Hun er vred over, at deres forhold er slut. Så af ren og skær jalousi udnytter hun sin nyfundne indflydelse i samfundet til at udpege Johns uskyldige kone Elizabeth (Benedikte Hansen) som værende heks.

Når vi kommer til de sidste scener, har ingen længere magten. Den heksejagt, som kirken og dommerne har sat i gang, raser nu frit og synes ustoppelig. Selv de mest hårdføre hekse-jagere begynder at tvivle på, om det de gør nu også er rigtig. De er forfærdede over deres handlinger, da det langsomt begynder at gå op for dem, hvad det er de har sat i gang. En af dem er Pastor Hale, der spilles helt fantastisk af Rasmus Bjerg.

Arthur Miller har lavet et spændende persongalleri, og flere af aftenens skuespillere leverer nogle rigtig solide præstationer. Helle Fagralid ses i rollen som tjenestepigen Mary, og hun viser meget fint, hvor meget gruppepres kan gøre.

Olaf Johannessen gør ligeledes indtryk i rollen som John, der bliver fanget i denne heksejagt for at redde sin kone, blot for senere at finde sig selv dømt til galgen. Der er en fin afbildning af, hvordan Johns forhold til Elizabeth udvikler sig. Når vi møder dem, er deres forhold mærket af, at Elizabeth ikke kan tilgive John for hans affære med Abigail. Han har svært ved at forstå, hvorfor hun bliver ved med at være afvisende over for ham. Dette ændrer sig i løbet af retssagen, hvor enhver tvivl, Elizabeth måtte have om sin mands troskab, er væk, og deres sidste scene er hjerteskærende.

Henning Jensen, i rollen som viseguvernør Danforth giver en flot præstation som en mand, der er opslugt af at håndhæve lov og ret, er arrogant og nærmest forblændet af trangen til at udøve loven. Selvom det betyder, at han ødelægger det lille lokale samfund, som han har svoret at passe på.

På trods af de gode skuespilpræstationer halter Det Kongelige Teaters opsætning af Heksejagt gevaldigt. Den ender med at blive en tung og lang oplevelse. Som publikum finder man sig underligt afkoblet i forhold til, hvad der foregår på scenen. Det er der flere årsager til.

Den første er den meget irriterende brug af projektor-lamper. I længere perioder bliver de vendt ud mod publikum, så man bliver totalt blændet af det skarpe lys og ikke kan se, hvad der foregår på scenen. En anden er valget af at have musikeren Daniel Murena stående i den ende side og tæske på sin elektriske guitar, mens han mumler uforståelige tekster. Det kan også undre, hvorfor iscenesætteren Roger Vontobel har valgt at lade flere af sine skuespillere råbe alle deres replikker.

Det Kongelige Teaters opsætning af Arthur Millers Heksejagt er en lang forestilling på to timer, som ikke rigtig bider sig fast under huden på én, hvilket ellers ville være forventeligt af netop Heksejagt.

Heksejagt
Skuespilhuset
Se spilleplan