(Foto: Miracle Film)
"Korsvejen" er det fjerde manuskriptsamarbejde mellem søskendeparret Dietrich og Anna Brüggemann. Filmen omhandler den 14-årige konfirmationsklare Maria, der forsøger at forene sit teenageliv med sin families fundamentalistiske katolicisme. Filmen, der er inddelt i 14 kapitler, som repræsenterer Marias egen vej mod Golgata, modtog med rette en Sølvbjørn på Berlinalen 2014 for Bedste Manuskript.
Den 14-årige Maria skal snart konfirmeres i den lokale, katolske menighed. Hendes hjerte tilhører Jesus, og hun drømmer om at ofre sit liv til ham for at redde sin syge lillebror, der i en alder af fire år aldrig har sagt et ord, og på den måde ende som en helgen. Men i en hverdag anno 2014 fylder religion ikke alt, og Maria må balancere mellem det stringente katolske familieliv, ledet af en usympatisk matriark, og de "syndige" tanker og spørgsmål, som mange teenagere har.
Fra filmens første scene, hvor en præst underviser de unge konfirmander i, hvad det betyder at ofre sig for Gud, ser vi, at filmen vil vise religion fra dens mest radikale side. På trods af at filmen foregår i 2014, synes Marias gråbrune tilværelse henlagt længere tilbage i tiden. Man ser ingen mobiltelefoner eller moderne teknologi, og Marias familie er fuldstændig afvisende over for, at børnene skal gå til fritidsaktiviteter, da de kan risikere at tabe deres sjæl til satan.
Den unge Lea van Acken debuterer i rollen som Maria og viser, hvor langt et menneske, med et meget snævert syn på livets mening, kan gå. Van Acken forbliver konstant i sin rolle og udtrykker troværdigt tvivlen mellem at gøre det rigtige for Gud og være sig selv. Maria ønsker at tilbyde sit liv til Jesus, og må leve med opofrelsen af den første kærlighed og venskaber, der ville føre hende direkte ned ad den forkerte vej til hendes eget Golgata.
Franziska Weisz og Lucie Aron spiller henholdsvis Marias mor og familiens au pair Bernadette, og modspillet mellem de to er formidlet på mest finurlige vis. Moren er nådesløs over for ønsker, der afviger fra troens dyder, mens Bernadette mener, at man kan leve et værdigt liv som troende, der ikke behøver at være så stringent. Trekantsdramaet mellem de tre kvinder gør Korsvejen til et stort drama, hvis tematik er formidlet råt for usødet.
Et af de mest interessante aspekter i filmen er dens struktur. Den tyske instruktør Dietrich Brüggemann komponerer filmens argument gennem fjorten episoder, der refererer til Jesu Via Crucis (også kendt som korsvejsstationer), dvs. trin, der fortæller historien om Jesu korsfæstelse, der giver mening til begivenheder, som Maria gennemlever i historien og giver den således et ekstra lag af religiøs værdi.
De fjorten spartanske tableauer er alle skudt i et take i faste total- eller halv-totalkameraindstillinger, på nær i et par af de vigtigste øjeblikke. På denne måde øges følelsen af, at vi som tilskuere betragter noget, der er distanceret fra os selv.
Den maleriske kvalitet i scenerne lykkes på genial vis takket være fotograf Alexander Sass, og hans billeder indbyder tilskueren til at undersøge dem stilfærdigt og tålmodigt.
Korsvejen er en smuk film, der fremhæver vanskelighederne ved at leve under religionens strenge retningslinjer, og på trods af at den indeholder en del sort humor, så giver den ikke plads til scener, der skal forsøge at forsøde virkeligheden. Det er lykkedes Brüggemann på udsøgt vis at skabe en samhørighed mellem en skræmmende fortælling, fantastisk skuespil og stor teknisk formåen, der efterlader en med en bitter smag i munden.
KORSVEJEN
