At gøre døden til den ultimative målestok for livet er ikke noget ukendt fænomen i litteraturen. At gøre det så hands-on, som Tolstoj bedriver det i kortromanen "Ivan Iljitjs død" fra 1886, er mere usædvanligt. Resultatet er et foruroligende studie i livet og døden.
"Det ukendte land, fra hvilket ingen rejsende er vendt tilbage." - Hamlets poetiske udmelding bliver hos Lev Tolstoj (1828-1910) til en praktisk anskueliggørelse af menneskets grundlæggende angst for dette ukendte land - døden.
Embedsmanden Ivan Iljitj er en respekteret statsansat med en favorabel månedlig gage og et anstændigt ægteskab. Etableret er dét tillægsord, der bedst karakteriserer Ivans på alle måder forudsigelige eksistens. Ganske kritikløst følger han samfundets succesopskrift; først skolelivets læresætninger, så arbejdslivets hierarkiske stige og slutteligt familielivets dydige glæder.
Ivan Iljitj er prototypen på det institutionaliserede menneske, som (u)bevidst efterlever samfundets (u)udtalte manual for det accepterede og gode liv. Skidt pyt være med det udmattende arbejde og den evindelige kamp for at holde sig på toppen, konens daglige beklagelser og familielivets gennemgående gener. Så længe overfladen fremstår poleret, vender han døve ører til underfladens opråb. Livet udfolder sig med en dejlig regelmæssighed, indtil Ivan Iljitj en dag skal hænge et dyrt gardin op. Han falder og slår sig i siden. Et klodset fald, men et fatalt slag, som efterlader en, bogstaveligt talt, dårlig smag i munden på Ivan Iljitj.
Herfra går det kun ned ad bakke for den sociale imitator - et langt og udmattende sygdomsforløb bliver samtidig en uventet katalysator for eksistentielle overvejelser. Med udsigt til døden bliver embedsmandens bevidsthed vakt, men tør han stå ansigt til ansigt med sit forfejlede liv, inden det rinder ud og gør ham tavs og kold i al evighed?
Hvad er livet? Hvad er døden? Spørgsmålene er mange og store i Tolstojs lille roman om et almenmenneskeligt emne. Han belyser ikke direkte tilværelsens mysterier, men appellerer indirekte til at være i kontakt med sig selv. Ivans småborgerlige tilværelse med alle dens tomme gevinster og meningsløse statusopnåelser er et skræmmende pragteksempel på et uautentisk liv, der bliver levet i overensstemmelse med andres idéer om den fuldendte og lykkebringende tilværelse. Tolstoj leverer en skarp og ubarmhjertig udstilling af det materielle livs destruktive omkostninger for den sjælelige integritet. Om det er materialismen, som forrådner mennesket, eller om det er menneskets iboende immoralitet, som bejler til guldkalven, står derimod en smule vagt.
Til gengæld står det mere end tydeligt, hvor svært det er for den enkelte at erkende sin egen død. I teorien vedkender Ivan sig døden som et filosofisk begreb, men i praksis kan han ikke forstå døden som andet end en uheldig foranstaltning, som rammer andre mennesker, aldrig en selv. Dette paradoksale aspekt er muligvis romanens stærkeste og mest intimiderende - for er vi ikke alle underlagt denne illusion? I dette lys er det des mere smertende at læse om Ivans frugtesløse modstandskamp mod døden.
Tolstoj er umiddelbar i sin ærlige skildring af dødens gru. Desværre forfalder han til de sædvanlige mistænkte, når livets faldgruber skal udpeges. At penge og prestige ikke er nogen garanti for lykke, forekommer en smule banalt. Dertil sætter Tolstoj hele forlægget på en urealistisk spids, for i bagklogskabens lys ville man måske gøre det meste om, og hvor sikker kan man egentlig være på, at man i det hele taget beskuer tingene i det rette lys? Ivan Iljitj indser, at han har levet et falskt liv, men det er et billigt trick at lade ham få denne erkendelse ved vejs ende. Hvilke faktorer spiller i så fald ind, når man skal vurdere et godt eller et skidt levet liv? Tolstoj glemmer at få nuancerne med.
Man bliver klogere på livet i selskab med Ivan Iljitj. Døden forbliver dog en gåde. Til gengæld udmærker Tolstoj sig ved at beskrive menneskets dybe frygt for ikke at være til. En frygt, der ledsages af en lige så dyb forundring og afmagt. Og det er her, at værket virkelig kommer til sin ret.
Lev Tolstoj: Ivan Iljitjs død
Gyldendal, 112 sider
ISBN: 9788702133417
