Flere nyheder

 
Klassisk musik
Maskarade

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Maskarade
Tir. 31. mar. 2015


(Foto: Per Morten Abrahamsen)

Carl Nielsens 150 års fødselsdag fejres af Det Kongelige Teater med genopsætningen af Morgan Alling og Kasper Holtens iscenesættelse af operaen "Maskarade" fra 2006.

Maskarade blev første gang opført på Det Kongelige Teater i 1906 og er baseret på Ludvig Holbergs komedie af samme navn. Handlingen i Maskarade er meget simpel. Den burde være lige til at gå til som publikum. Det er en klassisk forvekslingskomedie, hvor den unge Leander (Gert Henning-Jensen) har lovet sin far Jeronimus (Petri Lindroos) at gifte sig med datteren af en Hr. Leonard (Bengt-Ola Morgny). Til en fest (en maskerade) møder Leander den smukke Leonora (Ylva Kihlberg), som han forelsker sig i. Det gør Jeronimus rasende, og han forbyder Leander at gå til flere maskerader. Det lytter Leander ikke til, og så begynder det store ståhej. I sidste ende viser det sig, at Leonora faktisk er datteren af Hr. Leonard. Så alt ender lykkeligt, og de unge elskende får hinanden. Det afslører jeg vist ikke for meget ved at skrive.

En nem handling for publikum. Men for de udøvende kunstnere volder den bestemt større problemer, for dansk er ikke det bedste "opera-sprog". Det er svært at synge, så det kan forstås. Til alt held var der engelske overtekster, så man kunne følge lidt med i, hvad der kom ud af munden på sangerne. Det var dog ikke alene problemer med at artikulere de danske tekster, som fik denne aftens Maskarade til at føles som en meget lang og kedelig oplevelse. Det var også svært at høre selve sangerne, da de ofte druknede i musikken fra orkestergraven.

Så hvad er der egentlig tilbage for publikum at få tiden til at gå med, når man ikke forstår, hvad de medvirkende synger - og i store dele af forestillingen endda næsten ikke kan høre dem? For det er jo trods alt en opera... Det, man har tilbage, er musikken og scenografien, hvor det der kom op ad orkestergraven var det mest interessante.

Morgan Alling og Kasper Holten har med deres iscenesættelse forsøgt at hive Maskarade ud af barokkens stive kjoler. De har forsøgt at gøre den mere nutidig ved at lade karaktererne bære skinny-fit jeans og lave selfies med deres smart phones, alt imens de går rundt i rum, møbleret med hvad der minder om uddrag af et IKEA-katalog. Men det er som om, de glemmer at transportere alle deres karakterer til nutiden. Som eksempelvis handymanden Arv (Jens Christian Tvilum), der åbenbart sover i heldragt, som man ville forvente at se på Holbergs tid.

Valget med at bytte de traditionelle balletscener ud med fire cirkusartister var lidt held i uheld. Set ud fra et dramaturgisk synspunkt gav det ingen mening at lave disse, da de ikke føltes som en inkorporeret del af forestillingen. De kom nærmere til at fremstå som enkeltstående intermezzi. Men eftersom der, fra et sangmæssigt synspunkt, ikke rigtig kom noget brugbart ud over scenen til os i salen, var det dejligt at komme lidt ud af denne følelse af "at være lost in translation" og "at køre gennem Nørreport mens mobilforbindelsen falder ud" og i stedet have noget at se på, der kunne give lidt underholdning.

Denne repremiereaften var en overraskende dårlig oplevelse. Den ligger langt fra den ellers høje kvalitet, Den Kongelige Operas opsætninger leverer. Maskarade var simpelthen ikke god nok til at holde mig fanget.

Maskarade
Operaen

Se spilleplan