Flere nyheder

 
Udstilling
Koloristerne i Rundetaarn

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Koloristerne i Rundetaarn
Tor. 16. apr. 2015
kilde: KultuNaut

Velkommen til en udstilling med velkendte Kolorister og mange nye gæsteudstillere. I år har Koloristerne fået den spændende mulighed at vise sin udstilling i Rundetaarns smukke rammer fra d. 18. april til 17. maj 2015. (Billede: Carsten Von Würden)

Koloristerne er en velrenommeret dansk kunstnersammenslutning, der blev stiftet i 1932 og som i år fylder 83 år. Koloristerne har aldrig iklædt sig noget dogmatisk manifest som en legitimation for deres udstillingslinje, og dette er en af årsagerne til gruppens levedygtighed gennem de mange skiftende kunstepoker.

Sammenslutningstanken er ved at få en renæssance og der opleves en gryende interesse blandt de yngre generationer for kunstneriske fællesskaber. Denne interesse udmønter sig også i årets udstilling, der viser både tradition og fornyelse, og som spænder over flere generationer af kunstnere. (Billede: Hansina Iversen)

Udstillingen i Rundetaarn byder på en alsidighed inden for maleri, skulptur, tekstil, grafik og akvarel og viser et bredt udsnit af, hvad der rører sig i dansk samtidskunst.

Medlemmer af Koloristerne: Søren Ankarfeldt, Eli Benveniste, Martin Berge, J.P. Groth-Jensen, Ole Heerup, Jørgen Teik Hansen, Nanna Hertoft, Ingvald Holmefjord, Leif Lage, Toni Larsen, Anker Mortensen, Lisbeth Nielsen, Niels Reumert, Kurt Tegtmeier, Helle Thorborg, Ejgil Westergaard, Inge Lise Westman, Poul Winther, Carsten von Würden.

Gæster: Jens Thegler, Miguel Olivares, Anette Olesen, Claus Hugo Nielsen, Peter Stuhr, Hansina Iversen.

Fernisering fredag d. 17. april 2015 kl. 15 -17.

Læs mere her

Kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal 18.04. - 17.05. 2015:

Rundetaarn
Købmagergade 52 A
1150 København K
http://www.rundetaarn.dk/

Åbningstider: Hver dag kl. 10-18
Entré: Voksne 25 kr. - børn (5 -15 år) 5 kr. (entréen gælder til hele Rundetaarn)