Janus Kramhøft debuterede i 2005 med den roste "Alle steder ser dig" og har nu fulgt op på succesen. "Et andet land" er en eftertænksom og hæsblæsende tidsrejse i et parforhold.
I Et andet land flyder sproget, handlingen zoomer ind og ud på fortid og nutid, og det hele krydres med overvejelser om livet og kærligheden. Undervejs daler begejstringen en smule. Det går op for læseren, at de to hovedpersoner - den navnløse jeg-fortæller og hans kone A - er ret usympatiske mennesker.
Gennem jeg-fortælleren får læseren indblik i et stormfuldt forhold og beskrivelser af de vennepar og mennesker, der omgiver dem. Deres forhold til opbrud, skilsmisser, utroskab, afhængigheder, der foregår omkring dem i det kreative miljø, mens de selv flytter mellem både København, Oslo og New York, danner ramme om deres altdominerende indbyrdes forhold.
Kramhøfts stil minder om Karl Ove Knausgaards. Når han fortæller sin historie, tager erindringsbillederne over og springer mellem tid og sted, men med en krog i nutiden. Det er fedt, at historien springer i tid, for med en klar idé om, hvad der sker med ægteskabet, kan læseren nyde de enkelte scener og tidspunkter i parrets liv. Man slipper for at spekulere på, om forholdet overlever, og derfor får fortidens "nu" plads til at fylde i læseoplevelsen.
Hovedpersonerne er altdominerende i historien. Han er umoden, ureflekteret og lader til at have en uopfyldt kunstnerdrøm, mens hans kone A (nærmere et navn kommer vi aldrig) er den udlevende kunstner i ordets traditionelle forstand: lidenskabelig, lunefuld og jaloux.
Kramhøfts karakterer er på en sær måde både egoistiske og samtidig orakler i hverdagsvisdom. Udtalelser fra hovedpersonens side som, at unge kvinder nok bare godt kan lide, at mænd kigger på dem, er med til at gøre begge hovedpersoner usympatiske. Manden fordi han ytrer dem, og A fordi hun bekræfter dem:
"Alt det der pis med at pornografien og reklamebranchen tvinger dem til at være på en bestemt måde. Måske er de bare sådan? Måske kan de bare godt lide det."
Udover at det er en vanvittigt forældet og ensidig udtalelse, må man sige, det lykkes Kramhøft at presse læseren til at tage stilling til sine karakterer. For når han samtidig skriver hverdagsvisdomsord som:
"Det uendelige forsøg på at leve en vellykket dag, det umulige forsøg som næsten altid endte med en konstatering af, at endnu en dag var mislykket, hvis man ikke syntes, et enkelt øjebliks indsigt eller lykkefølelse var nok." - så er det svært ikke at respektere hovedpersonen for en eller anden form for medmenneskelighed og forståelse for livet.
Tilsammen skriver Kramhøft om to sammensatte, men troværdige elskende, der elsker hinanden så højt, at de igennem det meste af bogen hader hinanden endnu højere. Historien om deres forhold er dog følsom og rører ved ting i en, selvom det fra begyndelsen er klart, at det må gå galt, og at begge er både for barnlige, drømmende og har for mange forestillinger om, hvordan verden og deres forhold bør og skal være, til at de nogensinde ville kunne klare det igennem en hel bog. Medmindre at de altså gør det alligevel?
Janus Kramhøft: Et andet land
Tiderne skifter, 326 sider
ISBN: 978-87-7973-728-0
