Den amerikanske forfatter Thomas Pynchon har skrevet en noget tør og langtrukken roman om det dybe net. Dette er modsat overfladenettet ikke indekseret af søgemaskiner. Altså de farlige og ukendte sider af internettet. Det siges, at dette dybe net er flere gange større end overfladenettet. Måske en udmærket pointe i en semi-kriminalroman, men nørderiet omkring nettet gør læsningen trættende.
Thomas Pynchon (født 1937) er velsagtens en af Amerikas mest myteomspundne forfattere, der stadig udgiver bøger. Ikke som den lige så pressesky kollega J. D. Salinger (1919-2010), der levede skjult og skrev som bare pokker, men ikke udgav en eneste side. Pynchon nævnes tit i forbindelse med Nobelprisen, og han er da også en udmærket repræsentant for den amerikanske roman, hvor volumen rent sidetalsmæssigt ofte er på den anden side af 500 sider. Dog er forskellen mellem en T. Pynchon, J. Franzen, Richard Russo, J. Lethem og en Michael Chabbon ikke overvældende stor. Pynchon har dog som oftest en dybde og personlighed i sine bøger, der mestendels minder om en velskrivende Philip Roth eller Don DeLillo.
I nærværende roman halter handlingen af sted, og man er som læser stillet over for en lang march i it-sprog og et lidt hult plot. Sproget er som udgangspunkt ganske læseværdigt, og Pynchon har meget på hjerte, men overordnet set er det en tynd kop te. Perioden er tiden op til terrorangrebet på World Trade-centret, og ikke mindst it-boblens kollaps. Så er scenen sat til en New Yorker-fortælling med alle de aparte udslag, denne by giver mulighed for; vilde fester, moderne liv med børn og søgen efter identitet, samt løsningen af den opståede konflikt: hovedpersonen Maxine Tarnow, specialist i økonomisk kriminalitet og svindel, får et tip om firmaet Hashslingerz' obskure økonomi. Herefter går det ellers afsted med referencer til amerikansk popkultur og samfundet generelt. Det er et Amerika, der næppe kan hænge sammen, men som gør det, og et Amerika, der er trængt helt i knæ, hvor man må overvinde chokket og stadig holde hverdagen i hævd. Grundlæggende set er intentionen god, men Pynchon skriver liggende på ryggen, mageligt og veltilpas, men uden en egentlig nerve og inderlighed. Maxine Tarnow er en hovedperson, man ikke savner efter endt læsning.
Thomas Pynchon: Det dybe net
Oversætter Claus Bech
Tiderne Skifter, 526 sider
ISBN: 9788779736962
