(Foto: Scanbox)
Damián Szifróns Oscarnominerede "Wild Tales" består af seks vilde historier, der alle har en ting tilfælles: hævn. I den argentinske instruktørs sorte hævn-antologi blandes intriger, komedie og vold sammen, og karaktererne skubbes ud i situationer, hvor de får den udsøgte fornøjelse at miste kontrollen og derved krydse linjen, der adskiller civiliseret handling fra barbari.
Damián Szifróns Wild Tales er delt op i seks forskellige historier, bestående af et ensemble-cast, hvori nogle af Argentinas mest kendte film- og teaterskuespillere medvirker: Darío Grandinetti spiller passager i en mystisk episode, der foregår i en flyvemaskine; Julieta Zylberberg og Rita Cortese er hhv. tjeneren og kokken med planer, der indebærer rottegift; Leonardo Sbaraglia bliver involveret i en voldelig pissekonkurrence ude i ingenmandsland; Ricardo Darín er ekspert i nedrivning af bygninger og træt af at få slæbt sin bil væk af et bjærgningsfirma; Oscar Martinez portrætterer en rigmand, der nægter at betale for at få en forbrydelse til at forsvinde; og Érica Rivas er den uforudsigelige brud, der har opdaget, at hendes ægteskab er startet på en løgn.
Wild Tales er et værk med masser af adrenalin, sort humor og godt skuespil. Gennem de seks forskelligartede episoder, som Damián Szifrón fører os igennem, sidder man som tilskuer limet til sædet for ikke at gå glip af de humoristiske grusomheder, der foregår på lærredet. Szifrón har skabt en slags hævnens antologi baseret på småhistorier, som han har digtet på, mens han arbejde med nogle af sine andre projekter: Hver gang han ramte en mur og blev irriteret, forestillede han sig en utopisk måde, hvorpå han kunne få afreageret og derved rettet op på uretfærdigheden.
Szifrón har visualiseret en identificerbar menneskellig følelse iboende i os alle, samtidigt med at filmen bidrager til en større diskurs om social og økonomisk forskel og fordomme og kritik af samfundets korrupte højere magter. Og hvis filmen observeres med ærlighed af tilskueren, vil identifikationen med nogle af situationerne helt sikkert ske på et tidspunkt. For undertegnede vil næsten satse på, at alle kan nikke genkendende til det umulige bureaukrati, som Ricardo Daríns karakter får nok af.
Wild Tales er et djævelsk lækkert kompendium, hvor alle historier indeholder en prolog, der forudser et klima af irritabilitet på vegne af karakterne. Det, der trækker filmen lidt ned, er at ikke alle beretninger er lige stramme i deres udførelse. Mens "Den stærkeste" er den bedste historie, både for dens produktionsdesign, såvel som for det store skuespilarbejde udført af Leonardo Sbaraglia og Walter Donado, hvor spænding og vold vokser til delirium, er der stor afstand i kvalitet og spænding i plottet i "Forslaget". Imedens er "Indtil døden os skiller", som er den sidste historie, et overdrevent nærmest voldsorgie, der foregår til et overdådigt jødisk bryllup, der ender i skandale, da bruden opdager at hendes gom er hende utro. Fortællingen er som sagt excessiv, men fungerer samtidigt som et godt klimaks for filmens vanvid.
Alt i alt er Wild Tales glimrende udført og sammensat. Produktion er i top, skuespillet endnu bedre, og selve ideen til plottet er latterlig absurd, dybt tragisk, voldelig og vild, men frem for alt fantastisk i sin klarhed. For i Wild Tales er ens værste hævntanker blevet til virkelighed!
Udover Oscarnomineringen for Bedste Udenlandske film og den store popularitet er Wild Tales blevet modtaget med bifald på flere internationale filmfestivaler (Cannes, Toronto, San Sebastian...). Damián Szifrón er mest kendt i de spansktalende lande og har en række film- og serieproduktioner på CV´et. Man kan håbe at se mere til ham i det danske efter denne succes.
WILD TALES
Se spilletider
Se filminfo
