Flere nyheder

 
Litteratur
Vilhelms værelse

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vilhelms værelse
Fre. 8. maj 2015

Året før sin død i 1976 udgav Tove Ditlevsen en ætsende udstilling af et stormfuldt ægteskab i frit fald. "Vilhelms værelse" er muligvis det mest pinsomme nedbrydningsværk, Ditlevsen nogensinde har lagt navn til. Det gør usigeligt ondt fra indledning til slutning og efterlader smertende eftersmag i læserens bevidsthed.

Det er et gyseligt scenario, Tove Ditlevsens opruller i sin sidste roman. Lise Mundus er en berømt og berygtet forfatterinde, der, efter tyve års dramatisk ægteskab, er blevet forladt af sin mand. Manden er avismanden Vilhelm, et egocentrisk fyrværkeri af et menneske, der skiftevis knæler tilbedende for fødderne af sin følsomme Lise, skiftevis udsætter hende for ydmygende bedrag og spydige anklager. Det er destruktivt i næsten absolut form, men gennembores jævnligt af ømhed, omsorg og overgivelse. Kærligheden har mange ansigter, derouten ligeså, og Lise/Tove kender dem alle. Med menneskeklog præcision indfanger hun et broget persongalleri, så hver enkel karakter fremstår uforfalsket i al sin fejlbarlige menneskelighed.

Fortællerrollen skifter, ikke altid lige behændigt, mellem Lise som den altdominerende jeg-person og Lise som den alvidende fortæller. Glimtvist hiver dette stilistiske valg læseren ud af den fortællermæssige illusion, den fiktive ramme, og over i et modernistisk meta-lag, hvor den alvidende fortællesynsvinkel antager en mere realitetsbaseret stemme. At det ikke er den stilmæssige ekvilibrisme, Ditlevsen behersker mest gnidningsfrit, kommer til udtryk i Vilhelms værelse, hvor den dobbelte fortællestemme og springende fortælleform ofte forvirrer.

Det er heller ikke her, at romanens hellige gral skal findes. Det skal den derimod i den på samme tid subtile og sønderlemmende dissekering af samlivets degeneration. "Givet er det, at vi på forskellige tidspunkter heftigt ønskede hinanden hæslighed, lamhed, en hvilken som helst form for ydre invaliditet, for at opnå tryghed og livsvarig sikkerhed mod alle dem, der truede med at skille os.", konkluderer Lise med billedrig præcision. Ditlevsen beskriver, på trods af den bagvedliggende afgrundsfornemmelse, spændingsmønsteret mellem den psykisk skrøbelige Lise og hendes infantile skørtejæger af en mand med hengiven sanselighed, så man selv får lyst til at "lægge sig med ansigtet mod din varme, fugtige armhule og den trygge lyd af dine korte, stive øjenvippers skraben mod puden." Det er poesi i høj potens. Hun trækker den ene sproglige dekoration efter den anden ud af sit sublime sproglige smykkeskrin.

Vilhelms værelse, et både konkret og metaforisk tomrum, som Vilhelm efterlader med sin fatale exit, udstiller en vild og voldsom ægteskabsafmontering. Ditlevsen evner på ærligste vis at resumere denne susende destruktivitet på en usminket måde, som gør fortællingen dejlig intim. Men her er også vitalitet og passion. Her elsker, skændes og skilles man uden pardon. Det er måske kunstens omkostning, at den afkræver en fuldt ud levet tilværelse for virkelig at kunne tage sig kostbar ud. Som almindelig læser bliver man dog overrumplet af den kunstneriske egomani, der følger trofast i hælene på romanens hovedpersoner. Parrets teenagesøn, Tom, er et stiltiende og tragisk offer for forældrenes opslidende lidenskabsnarcissisme. Han får status af en værdsat og værdifuld parentes, men en parentes ikke desto mindre.

"Offer" synes i det hele taget at være det substantiv, der bedst kendetegner romanens aktører. Alle er de ofre for deres arvede traumer, mange ængstelser, store egoer, ivrige ambitioner og umættelige begær. At Vilhelms værelse er baseret på Ditlevsens mangeårige ægteskab med Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, Victor Andreasen, forklarer sandsynligvis dens store grad af autenticitet, men om det er fiktion eller fakta er i virkeligheden underordnet. Få forfattere formår nemlig, som Tove Ditlevsen gør det i Vilhelms værelse, at vække virkeligheden så fint til live på skrift og give den en præsent form, så man føler hvert et kærtegn og hvert et slag på egen krop og sjæl.

Tove Ditlevsen: Vilhelms værelse
Gyldendal, 224 sider
ISBN: 9788702172843