(Foto: Scanbox)
Instruktør Noah Baumbach ("The Squid and the Whale" og "Frances Ha") udforsker meningen med voksenlivet i sin nye film "While We're Young". Værket, der er blevet sammenlignet med Woody Allens New Yorker-komedier, skuffer med sine akavede replikker og plot.
Alt ændrer sig med tiden. Ikke kun alder, men også vores smag, vores holdninger og vores opfattelser kan ændre sig radikalt. Men hvorfor sker disse ændringer egentlig? Er det, fordi vi modnes som mennesker, eller er det i virkeligheden sådan, at vi forlader de ting, som tidligere gjorde os glade? At blive voksen er måske en af de mest vanskelige udfordringer i livet og ofte, på trods af sin alder, føler man sig som et barn fanget i en voksenkrop, som Cornelia så fint udtrykker det i While We're Young.
I While We're Young spiller Ben Stiller dokumentaristen Josh, der lever et mondænt leverpostejsliv med sin kone, filmproduceren Cornelia (Naomi Watts). Parret har svært ved at falde til i deres egen og omgangskredsens voksenhed. Og for at flygte fra babyboom og midtvejskrise, begynder de at hænge ud med det unge og smarte hipsterpar Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried). Jamie, der selv laver film, beundrer Josh' arbejde, og spørgsmålet er så, om mødet mellem de fire var så tilfældigt, som det virkede.
Brooklyniten Noah Baumbachs film befinder sig imellem drama og komedie, og denne vaden mellem genrerne havner et sted, hvor replikkerne føles forcerede og klicheagtige. Til tider er det tilmed, som om skuespillerne holder pause for at give publikum tid til at grine af dem. Problemet er bare, at vi ikke griner, hvorfor de amerikanske anmelderes sammenligning med Woody Allens New Yorker-neuroser virker noget skudt ved siden af, hvis man spørger denne anmelder.
Baumbachs While We're Young er mest vedkommende, når den behandler generationsskellet mellem de to par: De fyrreårige, der lader sig forføre af moderne iPads og Netflix, over for de unge, der kaster sig over VHS og Lp'er og alt, hvad der er retro og derfor konkluderes til at give menneskelligt nærvær. Men spørgsmålet om, hvad teknologien gør ved os (a)socialt, havde været interessant, hvis det blot var blevet udfoldet noget mere.
I modsætning til hans tidligere værker er While We're Young en overfladisk mainstreamfortælling - en stil, der ikke synes at klæde indie-instruktøren.
Det, der holder filmen oppe på et vist niveau, er derfor hverken plottet eller det underliggende tema om voksenlivets skuffelser, men selve skuespillerne: Ben Stiller og Naomi Watts gør et stort stykke arbejde med at spille Josh og Cornelia, og det er befriende at se Stiller i en mere alvorlig rolle. På den anden side fungerer Amanda Seyfrieds og Adam Drivers karakterer som Watts' og Stillers spejlbillede: De repræsenterer alt, hvad Josh og Cornelia kunne have været. Hensigten med modpolerne forstås, og Adam Driver er fantastisk i sin rolle, men alligevel er det unge hipsterpar noget stereotypt og karikeret.
Sammenligningen mellem de forventninger og drømme, vi har i vores ungdom, med den virkelighed vi står over for i voksenlivet er banal, hvilket understreges af filmens floskler: De er nemlig bare unge (og derfor uerfarne, uvidende og overambitiøse)! While We're Young forsøger at analysere prioriteterne i de forskellige livsstadier, og filmens credo kan sammenlignes med lommepsykologiske råd: Vær tilfreds med det, du har, og accepter dig selv!
Spørger man undertegnede, så har Baumach fået de kloge voksenbriller på lidt for hurtigt.
WHILE WE'RE YOUNG
Se spilletider
Se filminfo
