
(Foto: Bjarne Stæhr)
Grønnegårdsteatret har netop haft premiere på nyt stykke af Nikoline Werdelin i Designmuseum Danmarks smukke have."Visen om Sidsel" leger med kønsrollerne i 1700-tallets København.
Vejret viste sig fra sin nådige side i Designmuseum Danmarks smukke have ved Grønnegårdsteatrets urpremiere på Nikoline Werdelins nye stykke om Sidsel, der levede i 1700-tallet.
Vi er i 1724, og Sidsel Sigurdsdatter fra Thy er kommet til København for at tjene penge som vaskekone, efter hun har mistet sit job som amme i Ribe, fordi mælken slap op. Sit uægte barn har hun efterladt i hjembyen hos plejefolk, hun håber at kunne stole på.
I København møder hun Bodil-Marie (Mette K. Madsen), der ikke ved sine levende råd og overvejer at hænge sig i loftsbjælken. Anden udvej ser hun ikke ud af den uønskede graviditet, hun kæmper med. Sidsel tilbyder at klæde sig som mand og gifte sig med hende. Som sagt så gjort - de gifter sig, og barnet kan blive døbt i kirken som ægtebarn. Dertil kommer, at mandsverdenen på en helt anden måde åbner sig for Sidsel, som nu kalder sig Anders. Hun håber at kunne finde sig et rigtigt job, men ender sammen med to lidt lurvede mandspersoner, der snyder i spil. Det giver gode indtægter, men også en anelse for meget spænding i tilværelsen. Den ene herre er den tidligere soldat Ludvig Buxbom, der er hjemvendt fra Store Nordiske Krig. Ham har Sidsel et godt øje til, men det er ikke nemt, når man selv skal gå for at være en mand og i øvrigt er gift.
Banen er således kridtet op for alverdens intriger, der kan opstå, når man godt og grundigt leger med kønsidentiteten. Bare det at lade vandet er problematisk, men et kohorn i bukserne kan man jo snildt tisse igennem.
Handlingen bæres frem af en skillingsvise på hele 21 vers, som tager os fra Sidsels barndomshjem i Thy til hendes voksne liv i København. I stykket er det Jens Albrekt Petter, spillet af Simon Sears, der uhyre vittigt tager æren for både tekst og musik til visen. Bag kulissen er det dog Niels Brunse, der har skrevet den gammeldags klingende vise. Melodien har Tammi Øst komponeret.
Johanne Louise Schmidt er Sidsel/Anders, og hun gør det fremragende. Hun har en sødme, når hun giver den bandende på jysk, og når de seksuelle frustrationer bliver for meget, og længslen efter det barn, hun har efterladt i Jylland, overvælder hende.
Peter Christoffersen er soldaten Ludvig Buxbom, der er traumatiseret efter at have været i krig. Billederne forlader ikke hans indre, og i 1700-tallet var der ikke krisehjælp at hente. Dertil kommer, at han er draget af Sidsel/Anders, som han arbejder med, og han kan ikke helt greje det, men uden at afsløre for meget går den rette sammenhæng op for ham på et tidspunkt.
Scenografien af Karin Betz består af husgavle, der skydes frem og tilbage på scenen, der omkredses af havens træer. Det er enkelt og ind til benet på den gode måde.
Forestillingen er et stykke Danmarkshistorie udsat for fiktion, og det er det, der gør Nikoline Werdelins værk så interessant med underfundige meta-lag, der vækker til eftertanke. Ingen af os (heller ikke historikerne) ved, 300 år efter begivenhederne fandt sted, hvad der reelt set foregik mellem Sidsel og Bodil-Marie, men både historiker og menigmand har lov til at gætte, som Jens Albrekt Petter gør os opmærksom på fra scenen. Sikkert er det, at det på den tid ikke har været sjovt at være kvinde og have et barn uden for ægteskab og komme fra samfundets nederste lag. Man var nødt til at sno sig for at få det til at gå op. Det har heller ikke været nemt at holde sig fri af fnat og utøj og at undgå pesten, og lugten må have været af en anden verden.
Det er ikke en opløftende historie, vi som publikum er vidne til, og det lægges der for så vidt ikke skjul på. Der er imidlertid alligevel en let og humoristisk stemning over hele foretagendet - og et lille håb til slut.
De gør sig umage i Grønnegårdsteatret - fra et lødigt program med blandt andet en interessant artikel om kvinder forklædt som mænd og den virkelige Sidsel, til flokken af samspillede og samarbejdende skuespillere.
VISEN OM SIDSEL
Designmuseum Danmarks Have
Se spilleplan
Iscenesættelse: Nikoline Werdelin
Komponist: Tammi Øst
Scenografi: Karin Betz
Koreografi: Bill Holmberg
Forfatter til visen: Niels Brunse
Historisk konsulent: Tyge Krogh
Medvirkende: Johanne Louise Schmidt, Peter Christoffersen, Mette K. Madsen, Joen Bille, Michael Moritzen, Annika Johannessen, Jesper Hyldegaard, Christiane Gjellerup Koch og Simon Sears