(Foto: Michael Haslund, SF Film)
Der sker for tiden lidt af et generationsskifte inden for dansk film, hvor en lang række talenter for alvor er ved at bryde frem i rampelyset. Dokumentar- og kortfilm, samt naturligvis de internationalt populære danske tv-serier, er blevet et springbræt for flere danske instruktører, hvor turen nu er kommet til Daniel Dencik. Udover sit virke inden for film, er den 43-årige instruktør også forfatter, hvor det efterhånden er blevet til fem bøger. Den poetiske sans er tydeligvis overført til "Guldkysten", Denciks første spillefilm, som desværre er så teatralsk, at det er helt ulideligt.
Danmark år 1836. Den unge botaniker Wulff (Jakob Oftebro) sendes af den danske konge afsted til et ikke navngivet afrikansk land for at arbejde med kultivering af kaffeplantager. Selvom den danske slavehandel ved kolonierne langs Guldkysten er ophørt, viser det sig hurtigt, at der foregår en række mystiske ting. Udover at de danske handelsforter i visse tilfælde af belejret af indfødte, fremstår Wulffs danske kollegaer underligt overbærende over for omstændighederne.
Dencik har selv udtalt, at han er begejstret for højromantikkens sværmende og lyriske sprog, og han ser filmen som 1836 på ecstasy. Udtalelserne giver fint mening. Billedsproget i Guldkysten er enormt mættet af, hvad der føles som en Terrence Malick-film klippet sammen i en blodrus med Francis Ford Coppolas Dommedag Nu. Med al respekt for Daniel Denciks ambitionsniveau og evner som forfatter, så er han hverken Coppola eller Malick.
De store poetiske følelser kommer bestemt til syne, omsat i overspillet hysteri og teatralsk iscenesættelse. En sveddryppende Jakob Oftebro leverer en intens optræden som udsultet og introvert følsom botaniker, der har det med at bryde ud i maniske råbescener. Hatten af for Oftebro, knægten skal bestemt nok blive til noget, men i Guldkysten får han alt for meget frihjul.
Filmen drukner i en overflod af følsomme brevcitater og nærbilleder af eksotiske planter, badet i genskær fra junglesolen. Flot skal det være, men derudover giver filmen i bedste fald ikke mening. I værste fald er Guldkysten så elendig, at den er lattervækkende.
GULDKYSTEN
Se spilletider
Se filminfo
