Den nye Tinderbox Festival har egentlig alle forudsætninger for at udfylde tomrummet efter Midtfyn Festivalen, men der kræves forbedringer på mange parametre.
En af de store overraskelser i det danske sommerfestivallandskab, som efterhånden er gået hen og blevet stort og alsidigt, var annonceringen af Tinderbox. Placeret i smukke omgivelser i Tusindårsskoven få kilometer fra Odense by, var præmissen at få en tre dages festival op at køre i stil med Northside og med et tilsvarende ambitionsniveau. Ud over den geografiske placering føles Tinderbox imidlertid som en gentagelse af Northside, på godt og ondt.
Rammerne var der absolut intet i vejen med. Arrangementet blev styret overraskende professionelt og med et enormt overskud og fynsk lune, særligt fra de mange frivillige medarbejdere. Lyden på scenerne var rigtigt god, formentlig hjulpet godt på vej af den afskærmede placering midt i Tusindårsskoven. Udvalget af madboder og øltelte var bestemt tilpas og mættede de efter sigende 25.000 besøgende.
Pladsen føltes dog slet ikke fyldt ud. De i alt fire scener - med de tre hovedscener placeret i samme område som boderne, og den elektroniske Crazy Daisy-lignende scene ved navn Magicbox beliggende i behørig afstand - burde på papiret været nok til at holde en fest kørende. Dog var der flere andre faktorer, som indtil videre er ramt af begynderfejl. Og Tinderbox er trods alt en ny spiller i festivalmiljøet, selvom eventbooking-giganten FKP Scorpio står bag.
Først og fremmest var programmet en sær blanding uden rød tråd eller synderlig magi. Spændvidde var der heller ikke meget af, og kunstnerne blev presset igennem korte og pressede spilletider og fik sjældent tid til at etablere en egentlig festivalstemning, hvorfor der nærmere lå et tungt lag Grøn Koncert end Roskilde Festival over begivenhederne.
Hovednavnene gjorde det, de skulle. Major Lazer leverede en af årets mest medrivende koncerter, Faith No More trak et henrykt metalpublikum ud i regnen, og Robbie Williams lukkede og slukkede - uden at imponere - foran sin målgruppe søndag aften. Programmet, som også bød på så alsidige navne som James Blake, Love Shop og DJ Calvin Harris, var et underlig miskmask, ligesom festivalen i sig selv var en sælsom blanding af beskidt mudderkamp, højtsnakkende Hr. og Fru Danmark og hysterisk studenterfest. Med et budget på 40 millioner føltes det absolut ikke, som om pengene er blevet brugt godt nok. Festivalpladsen i sig selv var mildest talt gabende kedsommelig, hvilket selv den største flodbølge af fadøl ikke kan drukne. Problemet med Tinderbox er, at den sætter sig mellem flere stole uden at være klar over, hvilken identitet den egentlig har, og hvordan et publikum skal tiltrækkes på andet end bands. Det er underligt tomt og hult. Omvendt skal Tinderbox selvfølgelig også have tid til at finde sig selv.
Der var lagt stor vægt på at brande Odense, og Tinderbox føltes overvejende som en reklameblok for erhvervslivet i landets fjerdestørste by. Ikke at det er synderligt overraskende, men når Tinderbox ikke (endnu) har nogen ånd, fremstår det lokale reklamefremstød lettere smagløst. Særligt da de besøgende primært lod til at være fra lokalområdet, nu der ikke var teltpladser og ikke andre muligheder end at pendle frem og tilbage til festivalpladsen eller købe sig fattig i hoteller eller vandrehjem.
Skal Tinderbox, og Odense, få et bedre udbytte af festivalen og imødekomme målsætningen om, at der til næste år skal komme 45.000 besøgende, kræves der gevaldige forbedringer på alle parametre. Det ville klæde programmet, at det ikke føltes som desperate panik-bookinger, og det i stedet turde se lidt frem i tiden og finde frem til spændende, nye bands frem for sikre navne. Tinderbox har egentlig alle forudsætninger for at udfylde det tomrum, som Midtfyn Festivalen efterlod sig i 2004, og der er absolut positive elementer at spore. Hvis den lokale charme og imødekommenhed kunne overføres til at blive festivalen identitet, fremfor at fremstå som en lettere tomhjertet begivenhed, vil der i de kommende år absolut være noget at komme efter.
TINDERBOX
i Tusindåarsskoven 26.-28. juni 2015
