Flere nyheder

 
Litteratur
En sang fra fortiden

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
En sang fra fortiden
Fre. 3. jul. 2015

Et klassisk engelsk familiedrama spundet omkring den sydengelske kyst og en berømt maler i tiden lige før 2. verdenskrig med tråde op til i dag.

Zach, tidligere kunstner - nu galleriejer, har kastet sin kærlighed på den berømte maler Charles Aubreys portrætter fra mellemkrigsperioden. Særligt en serie portrætter af den unge pige Mitzy, som maleren mødte ved sit sommerhus i Dorset. I Dorset tilbragte maleren somrene op til 2. verdenskrig med sin marrokanske elskerinde og deres to piger. Den ældste pige er jævnaldrene med Mitzy, der er en stakkels forsømt og ensom pige, der ikke har de bedste lodder i tilværelsen, og for hvem husarbejde og ensomme vandringer langs kysten er alt i livet. Hun går ikke længere i skole og har ingen venner, indtil hun møder Charles Aubreys familie.

Da Zach oplever en krise i sit liv - han bliver skilt, hans elskede datter flytter om på den anden side af jorden, og hans galleri kan ikke løbe rundt - bestemmer han sig for at tage til Dorset og finde ud af, hvad der egentlig skete mellem Mitzy og Charles Aubrey for så mange år siden. Hans egen families historie er selv rodet ind i historien om Charles Aubrey, og alting er aldrig helt, som det ser ud.

På trods af en lidt langsom og omstændelig start på historien, hvor der bruges meget tid på at introducere de forskellige personer, miljøer og tidsaldre, så fanger fortællingen, men desværre først henimod slutningen. Derfor kun tre små stjerner for denne roman, der ligger i slipstrømmen af mangen en engelsk historisk roman med et twist af spænding og kultur, men nok uden at bringe noget varigt minde.

Katherine Webb: En sang fra fortiden
Rosinante, 405 sider
ISBN: 9788763838474