Fredagens program på Roskilde Festival anno 2015 bød på en tre af ugens bedste koncerter med legender på hvert deres felt; Kronos Quartet inden for moderne klassisk musik, kunst-tekno-kollektivet Einstürzende Neubauten og danske Lars H.U.G., som ikke behøver nærmere introduktion.(Pressefoto: Lars H.U.G.)
Kronos Quartet
Den amerikanske strygekvartet har haft en enorm indflydelse de seneste 40 år, og har om nogen være med til at nedbryde muren mellem den kommercielle og klassiske musikscene. Hvor Kronos Quartet måske nu er bedst kendt for deres filmmusik-samarbejde med altmuligmanden Clint Mansell, i forbindelse med soundtracks til bl.a. "Requiem for a Dream" og "The Fountain", deres omskrivninger af rockmusik og samarbejde med bl.a. Philip Glass og Björk. Dagens koncert stod dog primært på en hyldest til den minimalistiske komponist Terry Riley.
Opførelsen af en klassisk koncert kl. 12:00 en fredag på Roskilde Festivalen, virker muligvis en smule besynderligt. Det fire mand store band, for at bruge rock n' roll termer, gik dog helt uimponeret til makronerne og spillede med fantastisk energi, vilje og timing. Selvom gruppen, anført af violinisten David Harrington, fremstod smilende og ydmyg, var talentet og den enorme tekniske kunnen ikke til at tage fejl af. En fantastisk udgave af Sigur Rós' klassiker "Flugufrelsarinn", og ikke mindst det afsluttende signaturnummer af Jimi Hendrix' "Purple Haze", ramte festivalgængerne i hjertekullen og fik hårene til at rejse sig. Fremragende koncert at starte dagen på.
Einstürzende Neubauten
Det var i sandhed en dag for legender, med den efterfølgende 35 års jubilæumskoncert af Einstürzende Neubauten. Den umiskendelige og eksperimenterende industrial-lyd, som det aldrende tyske kultband i hele karrieren har været garant for, skulle skydes af med et brag. Da teknikken voldte en del problemer, kom de først i gang en time senere, og derfor kun fik en lille times tid til at optræde - til tydeligvis stor irritation for den karismatiske frontmand og forsanger, Blixa Bargeld.
Og en optræden blev det. Med masser af skrammel, metalrør, værktøj og hjemmesvejsede slaginstrumenter, blev der slået hårdt igen mod tiden. Neubauten er kendt, og anerkendt, som et af de absolut bedste livebands overhovedet. Selv med kraftfulde og energifyldte numre som "Hör mit Scherzen" og "Seele brennt", overskyggede forsinkelsen koncerten. Blixa & band fik ikke mulighed for at tage sig helt den tid og rum, som de gerne ville tage - hvilket var en skam. Dog var en time nok til at gøre stort indtryk for både kendere og nye fans.
Lars H.U.G.
Ingen Lars H.U.G., ingen dansk musikscene. Det er måske lige hårdt nok sagt, men det er intet mindre end sandt i den forstand, at den århusianske musiker og kunstner har haft en uvurderlig indflydelse på dansk musik. Ikke alene på 80'ernes punk, new wave og rock-ballade-pop'en, men også senere på den elektronika-bølge, som bl.a. Nephew har været eksponenter for. Fredag aftens show på Arena var et slags tilbageblik på en karriere, der begyndte med legendariske Kliché i 70'erne, og endnu den dag i dag formår at udfordre og fornyer dansk musik.
Med en kæmpe rodekasse af gæstemusikere, som bl.a. Peter Peter på guitar og Oh Land, var der lagt op til den helt store tour de force. Selvom det var ottende gang på Roskilde, sprang den 61-årige sanger rundt på scenen som en begejstret teenager, hvilket i den grad smittede af på publikum. Den karakteristiske vokal er ikke blevet mindre fantastisk med årene, selv ved så forskelligartede sange som "Elsker dig for evigt" og "Militskvinder". "Charlie Bravo" blev udvidet til et komplekst medley mellem egne sange, TV-2, Anne Linnet og John Mogensen, mens sceneshowet muterede mellem industrielt og pastelfarvede opsætning, nyt og gammelt. H.U.G. samlede publikum, ophævede tid og rum i en vanvittig kraftanstrengelse, der understreger hvilken fantastisk musiker han stadig er, med årets uden sammenligning bedste koncert.
