Flere nyheder

 
Udstilling
Dark Angels i Rundetaarn

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dark Angels i Rundetaarn
Tir. 25. aug. 2015
kilde: KultuNaut

I perioden 29. august - 27. september kan man i Rundetaarn opleve den fantastiske udstilling "Dark Angels", der præsenterer det parisiske modehus Peachoo+Krejberg gennem ti år fra 2004 til 2014.

Fabellignende dragter, couture-teknikker og perleapplikationer, der tager over 150 timer at lave, er fransk mode på højeste niveau. Udstillingen Dark Angels viser det franske modehus Peachoo+Krejberg gennem 10 år. Peachoo+Krejberg er det eneste franske modehus i nyere tid med en dansk designer i spidsen: Roy Krejberg.

Dark Angels er den hidtil største internationale modeudstilling i København og samtidig en unik chance for at opleve Krejbergs internationale kreationer. Roy Krejberg var i mange år kreativ chef for Kenzo Homme, hvor han satte et varigt præg på international mode. Inden han forlod Danmark, var han designer for Dranella og Matinique. Fra 2004 til 2014 designede han for Peachoo+Krejberg nyskabende og alternativ mode af høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet, som både er poetisk og mørk. Værkerne er monokrome og skulpturelle med dekonstruerede og lagopbyggede silhuetter. Udstillingen giver både et indblik i en dansk designers unikke internationale værk og styrker udviklingen af mode som udstillingsobjekt.

Dark Angels kurateres af modeforsker Ane Lynge-Jorlén.


Billetter her

Kan opleves:
29. august - 27. september

Rundetaarn
Købmagergade 52A
1150 København K.
http://www.rundetaarn.dk/dark-angels/

Åbningstider:
Alle dage kl. 10-20 (dog fra 21. sept. kl. 10-18)
Entré: 25kr./5kr.