(Disney/Pixar)
Disney Pixar har skabt et mesterværk i børnehøjde. "Inderst inde" er klog og kærlig og smitter af, hvad enten du er barn eller voksen.
Inden du ser denne film, skal du være opmærksom på følgende forbehold. For det første: Den er en rigtig Disney-film, og der er hverken sparret på farverne eller følelserne. For det andet: Sigmund Freud tages (i nogen grad) alvorligt. Mere har denne anmelder ikke at indvende. Se den!
Inden i den 11-årige pige Rileys hoved foregår der ikke så lidt. Faktisk har hun et helt univers, der styres af de fem følelser Vrede, Afsky, Frygt, Triste og ikke mindst Glæde. Følelserne sørger for, at der er balance i tingene, og alle har de en vigtig opgave. Vrede kan sige fra, Afsky siger nej til ildelugtende broccoli, Frygt sørger for, at hun ikke snubler, og Glæde er styrmanden i pigens liv. Hvad Triste egentlig laver her, er ikke helt til at sige. Men da Rileys familie flytter til San Francisco, sker der noget. Triste kommer til at røre ved et af Rileys vigtigste minder, og pludselig er det ikke så nemt at være en glad pige. Da Glæde forsøger at redde resten af minderne fra Tristes aftryk, bliver de to følelser suget ud af kontrolrummet og havner i Rileys langtidshukommelse. Nu handler det om at komme tilbage til styrepulten, men vejen gennem den 11-årige piges hjerne er lang og farefuld.
Den begivenhed, der sætter Rileys følelser ud af kurs, er altså opbruddet fra barndomshjemmet og afskeden med det velkendte og trygge. Men katastrofen kunne ligeså vel have været en anden. Et bortløbet kæledyr, et skænderi med bedstevennen eller noget helt tredje. Det vigtige er den måde, historien fortælles på. Det er svært at forstå, hvad der sker inden i én, når man bliver ked af det. Eller hvorfor man glemmer nogle ting, mens man igen og igen har den samme dumme tyggegummi-jingle på hjernen. Alt dette har Inderst inde et bud på, og det er filmens største bedrift. Disney formår at skabe en verden, man kan forholde sig til. Det, der er usynligt og abstrakt for os, bliver pludselig til at forstå. Vi får et sprog forærende, så vi kan fortælle om det, der sker dybest inde i os. Et sprog, der kommer voksne og børn til gode.
Nu kunne det lyde, som om Disneys nye film er et fodformet, pædagogisk redskab, der får børnepsykologen til at klappe i hænderne, mens ungerne sidder mere uimponerede tilbage. Men sådan er det langt fra. Inderst inde er lige dele hjernegymnastik og hæsblæsende action. Pixar-studiet har sørget for et toptunet og vanvittig smukt univers med den sædvanlige sans for at skabe splinternye væsner, som samtidige er noget så genkendelige. Endnu et sikkert træf fra instruktøren Pete Docter, der tidligere har givet os animationshittene Monsters, Inc. og Op. Denne her lever op til forgængernes høje niveau.
Inderst inde er hjertevarm og reflekterende, men aldrig belærende eller kedelig. Det er en film, man bliver klogere af. Den er hyle morsom, indtagende smuk og en af årets største filmoplevelser.
INDERST INDE
Se spilletider
Se filminfo
