(Foto: Mattias Edwall, Østre Gasværk Teater)
Cirkus er i byen, men det er uden søløver og klovne. Til gengæld er der i et smukt musikalsk akkompagnement akrobatik og kropslige udfoldelser, som får dig til at gispe og holde vejret. Forestillingen "Underart" med Cirkus Cirkör spiller på Østre Gasværk fra 25. til og med 29. august.
"Circus is all about the risk," fortæller cirkusartisten Matias Salmenaho i mikrofonen. Instruktøren Olle Strandberg ved, hvilken risiko cirkus er. For 10 år siden faldt han ned fra fire meter midt i en tredobbelt saltomortale og brækkede nakken. Underart er en hyldest til ulykken og tager sit afsæt i en livsbekræftende historie om sorg og længsel. Med den historie i baghovedet er det næsten ikke til at holde ud at se artisterne kaste sig i armene på hinanden i højder, hvor en fodfejl kan få massive konsekvenser. Men det er det, vi elsker ved cirkus. Risikoen. Går det? Klarer de kastet?
Forestillingen er en god blanding af gøgleri, akrobatik og komedie. Komedien består som oftest af et lille blik og en lidt pudseløjerlig bedrift. For eksempel Matias Salmenaho som flere gange i forestillingen lige tager sig et stille øjeblik til at få en kop kaffe. Eller når smidige Methinee Wongtrakoon står på hænder, som var det så let som ingenting, og giver et lille smil til sin sidekammerat. Sjovt er det også, da alle artisterne bryder ud i en fælles hulahop-undervisning, hvor en voiceover som i en gammeldags gymnastiktime instruerer "først den ene hånd, og så den anden hånd. Og så forsøg at fange rytmen".
Noget, der gør forestillingen særligt fin, er lyden. Anna Ahnlund og Andreas Tengblad står for at akkompagnere artisterne med en ru, dunkende lyd, som også rummer korsang og en lidt folk-agtig klang. Den buldrende tromme er med til understrege dramatikken i det vi ser, og nogle af de mere stille sange som "Oh Come All Ye Faithful" på en gammel grammofon gør det hele meget poetisk.
Men det, der får undertegnede, og også nogle bagved hørte jeg, til at gispe, er når den spinkle lille Iris Pelz står fuldt oprejst oven på skuldrene af næsten to meter høje Christopher Schlunk, laver en saltomortale og lander omvendt med håndfladerne mod Christophers. Det bliver som at sidde og se på en slags overmennesker - en slags trylleri. Man kan se det ske, men alligevel er det svært at tro på, at et menneske kan besidde så meget kropskontrol, at det kan balancere oven på et andet menneske. Helt fantastisk er det også, da Alexander Dam balancerer på to høje pæle, som bare står løst på gulvet og derfor er noget vakkelvorne. Alt imens fødderne krampagtigt griber fat om pælen, knæene ryster, mavemusklerne dirrer, står Alexander Dam på toppen. Og i forestillingens sidste nummer holder vi alle sammen vejret, da de alle står på hovedet ned i en bowle med vand.
Forestillingen er ind imellem meget stille, og enkelte øvelser synes at gå igen. Dog får man alligevel lige lidt ekstra for hver gang, og den følelse man får i kroppen af at se mennesker gøre noget, som i det øjeblik er forsvarsløst og fokuseret, er fantastisk, og man får sådan lyst til at stikke af med cirkus.
UNDERART
Cirkus Cirkör på Østre Gasværk Teater
